Skip to content

1297-08

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har d. 1. maj 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 8. oktober 2008 om, at der var sket en erstatningsberettiget skade.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, som siden 2003 havde gået regelmæssigt hvert halve år til eftersyn og tandrensning hos behandlende tandlæge. I februar 2005 knækkede patientens tand 4+, som behandlende tandlæge derfor påførte en krone. Kronen blev påført tanden på trods af, at den ikke passede. Dette var behandlende tandlæge og patienten velvidende om. Den behandlende tandlæge var på daværende tidspunkt syg, og patienten fik lovning på, at hun uden beregning kunne få omgjort det, når det passede hende. Patienten fik tilmed et afslag i prisen på kronen, idet den behandlende tandlæge ikke i 2 forsøg havde lykkedes med en passende krone. I den behandlende tandlæges fravær fortsatte patienten med eftersyn. Der blev alene foretaget eftersyn og tandrensning.. Den 2. maj 2008 knækkede patientens tand 8-, hvilket resulterede i, at tanden blev revet ud og patienten kom i penicillinbehandling. Den 6. maj 2008 knækkede patientens tand +6, og patienten påbegyndte dagen efter en rodbehandling med efterfølgende stiftopbygning og krone påsat som resultat. Den 14. juli 2008 fik patienten voldsom tandpine i tand 7+ og dagen efter blev tanden trukket ud som følge af meget karies og betændelse. Igen kom patienten på penicillin.

1. instans afgørelse:

Codan traf den 8. oktober afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade for så vidt angik tanden +6, og at udgifterne til rodbehandling, opbygning og kronebehandling af tanden kunne erstattes. For så vidt angik tanden 7+, mente Codan at tabet af denne kunne være undgået, og hvorfor udgifterne til fjernelse af tanden ligeledes kunne erstattes. Med hensyn til tanden 7+ kunne Codan kompensere herfor ved betaling af en godtgørelse på kr. 2.000. Derimod kunne Codan ikke yde erstatning til tand 8-, da den alligevel skulle fjernes grundet caries, samt tand 4+, idet denne behandling eventuelt skulle omgøres, hvilket forsikringen ikke dækkede.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse med den af Codan anførte begrundelse.
Nævnet tiltræder således, at den behandlende tandlæges diagnostiske og behandlingsmæssige niveau for så vidt angår tænderne +6 og 7+ ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder. Røntgenoptagelser dateret den 5. august 2003 viser behandlingskrævende caries i tænderne +6 og 7+. Tilstanden er hverken diagnosticeret eller behandlet og senere røntgenoptagelser dateret den 11. januar 2007 er grundet en fejl ved fremkaldningen nytteløse til diagnostik.
Nævnet finder ligesom Codan, at den forsømmelige diagnostik og behandling med overvejende sandsynlighed har ført til tabet af tanden 7+ samt medført et senere behov for rodbehandling, opbygning og kronebehandling af tanden 6+. Ved rettidig og optimal behandling kunne begge tænder være behandlet med en fyldning. Nævnet tiltræder endvidere, at tabet af tanden 7+ er kompenseret med en godtgørelse for varigt mén. Der kan ikke ydes erstatning for en unitor eller andet, da tanden ikke havde nogen tyggefunktion.
Nævnet tiltræder endvidere, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade på tænderne 8- og 4+ i henhold til Lov om Patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Der henvises i det hele til Codans begrundelse herfor.