Skip to content

3194-16

Skadetype: Manglende diagnostik
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Af tandstillingsfejl

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af tandstillingsfejl. Godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af tandstillingsfejl. Godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 18-årig kvinde, der har gået til tandpleje i den kommunale tandpleje fra år 2000. Den 11. marts 2013 blev det konstateret, at begge hjørnetænder 3+3 var beliggende i ganen. Mælkehjørnetænderne 03+03 blev derfor fjernet den 12. september 2013. Den 10. januar 2014 blev hjørnetænderne 3+3 blotlagt kirurgisk og efterfølgende blev der indledt tandregulering med fast apparatur.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte for den behandling, som hun har været igennem samt den forestående behandling.

I brev af 21. oktober 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patientens hjørnetænder sandsynligvis ville været ”gledet” på plads i tandrækken uden den efterfølgende resorptionsrisiko på tænderne 2+2 og den nu nødvendige tandregulering.

Codan fandt dermed, at der ikke er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder. Patienten er derfor berettiget til erstatning og godtgørelse i henhold til erstatnings-ansvarslovens regler.

Codan fandt imidlertid, at det fremgår, at patienten får udført den nødvendige behandling hos den kommunale tandpleje, hvorfor der ikke kan ydes erstatning i forbindelse hermed, da behandlingen udføres vederlagsfrit frem til det fyldte 18 år.

Codan fandt videre, at hvis det efter det fyldte 18 år viser sig, at resorptionerne på tænderne 2+2 er af et sådant omfang, at tanden 2+ og/eller +2 ikke kan bevares, kan patienten søge om erstatning til udgifterne i forbindelse med implantatbehandlinger regio 2+2, forudsat behandlingsbehovet kan henføres til den anerkendte skade.

Codan fandt endvidere, at behandlingen af tænderne 3+3 ikke har medført yderligere sygdom end, hvad patienten under alle omstændigheder måtte have forventet som følge af den oprindelige tandlidelse og den nødvendige behandling heraf. Desuden er behandlingen ikke blevet mere omfattende end forventet som følge af patientskaden. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. oktober 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patientens hjørnetænder sandsynligvis ville været ”gledet” på plads i tandrækken uden den efterfølgende resorptionsrisiko på tænderne 2+2 og den nu nødvendige tandregulering.

Codan fandt dermed, at der ikke er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder. Patienten er derfor berettiget til erstatning og godtgørelse i henhold til erstatnings-ansvarslovens regler.

Codan fandt imidlertid, at det fremgår, at patienten får udført den nødvendige behandling hos den kommunale tandpleje, hvorfor der ikke kan ydes erstatning i forbindelse hermed, da behandlingen udføres vederlagsfrit frem til det fyldte 18 år.

Codan fandt videre, at hvis det efter det fyldte 18 år viser sig, at resorptionerne på tænderne 2+2 er af et sådant omfang, at tanden 2+ og/eller +2 ikke kan bevares, kan patienten søge om erstatning til udgifterne i forbindelse med implantatbehandlinger regio 2+2, forudsat behandlingsbehovet kan henføres til den anerkendte skade.

Codan fandt endvidere, at behandlingen af tænderne 3+3 ikke har medført yderligere sygdom end, hvad patienten under alle omstændigheder måtte have forventet som følge af den oprindelige tandlidelse og den nødvendige behandling heraf. Desuden er behandlingen ikke blevet mere omfattende end forventet som følge af patientskaden. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Uanset om det kan lægges til grund, at tænderne 3+3 ville være frembrudt på deres normale pladser i tandrækken ved en tidligere udtrækning af mælketænderne, er der efter sagens oplysninger ikke grundlag for at tilkende en godtgørelse for svie og smerte på over 10.000 kr., der, som anført af Codan, er den lovmæssigt fastsatte minimumsgrænse, før udbetaling af erstatning kan komme på tale. 

Tandskadeankenævnet stadfæster derfor Codans afgørelse af 21. oktober 2015.