3753-17

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for varigt mén samt medicinudgifter. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen med en knækket tand 6+ den 2. marts 2016. Efter anlæggelse af lokal bedøvelsesmidlet Dentocaine 0,005 1,8 ml. blev tanden behandlet med en plastfyldning samme dag. Patienten henvendte sig igen den 9. marts 2016 med smerter og dunken fra området. Ifølge journalen var patientens nattesøvn forstyrret og føleevnen i området var nedsat op mod øjet. Den 27. april 2016 blev det noteret, at smerterne var uændrede og føleevnen fortsat ændret.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var indikation for behandling af tanden 6+, idet der var en fraktur samt hul. Det vurderes, at lokalbedøvelsen og tandbehandlingen har været udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Tryg fandt således, at den indtrådte komplikation i form af føleforstyrrelse i højre side af ansigtet er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb og ville også kunne indtræde for selv den erfarne specialist. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt dog, at patientens skade i form af føleforstyrrelse i højre side af ansigtet, som har medført nuværende gener i form af konstante smerter er relativt alvorlige set i forhold til den grundsygdom, en flækket tand, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke medfører sygemelding eller varige gener. Patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er derfor mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle, set i forhold til grundsygdommen.

Tryg fandt herefter, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 5%.

Tryg har i den forbindelse lagt vægt på den neurosensoriske erklæring samt OHIP-skemaet, hvoraf fremgår subjektive gener i form af en konstant ændret smerte- og berøringsopfattelse. Patienten har daglige smertejag fra højre side og det påvirker privatlivet svarende til værdi 9 på en skala fra 0-10. Patienten har desuden påvirket smagsevne og ubehag ved spisning. Der er objektivt konstateret normal føleevne.

Tryg fandt videre, at det forhold, at der er en væsentlig påvirkning af de to nervegrene samt en uændret føleevne medfører, at méngraden i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mentabel A.1.4.2 fastsættes til 5%. Efter aldersreduktion udgør méngodtgørelsen 37.410 kr.

I brev af 11. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til yderligere erstatning.

Tryg fandt, at patienten har anført i anmeldelsen og sygemeldingsskemaet, at hun som følge af sin nerveskade har været sygemeldt i 90 dage fra den 2. marts 2016. Det fremgår også af akterne, at patienten i ca. 10 år har lidt af fibromyalgi og er førtidspensionist

Tryg fandt herefter, at nerveskade i form af føleforstyrrelse i højre side af ansigtet svarende til området op mod højre øje og kind ikke er egnet til at medføre en sygemelding i det omfang, som patienten har angivet.

Tryg fandt derfor, at patientens sygemelding mere sandsynligt skyldes andre forhold end den påførte nerveskade. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 6. juli 2017, som anført nedenfor.

Det er nævnets vurdering, at den udførte tandbehandling – henset til de anatomiske forhold - alene kan have medført skade på nervus infraorbitalis, det vil sige en enkelt nervegren. Godtgørelse for varigt mén skal herefter fastsættes i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1.

Nævnet finder på grundlag af den neurosensoriske undersøgelse og de beskrevne gener, at godtgørelsen for varigt mén herefter kan fastsættes til 8%.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på en endelig opgørelse af godtgørelsen for varigt mén. Desuden bedes Tryg tage stilling til, om der kan tilkendes erstatning for medicinudgifter, herunder om der skal ske en kapitalisering heraf, da Tryg ikke tidligere har truffet afgørelse om dette spørgsmål.

For så vidt angår Trygs afgørelse af 11. august 2017 om godtgørelse for svie og smerte stadfæster nævnet afgørelsen. Ifølge erstatningsansvarslovens § 3 kan der kun ydes godtgørelse for svie og smerte i særlige tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at dette kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af nerveskaden opfylder efter nævnets opfattelse ikke denne betingelse.