Skip to content

3773-17

Skadetype: Skade på krone - Tandfraktur
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling med efterfølgende tab af tænder. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Brobehandling med efterfølgende tab af tænder. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der havde en 5-leddet bro fra 4+ til +1 med tænderne 3,2,1+1 som bærende bropiller. Den 17. september 2014 blev der indledt rodbehandling af tanden 2+ på grund af rodspidsbetændelse og den 3. november 2014 blev tanden 2+ rodfyldt. Desuden blev broen afmonteret på grund af afbrækning af porcelæn og tanden 3+ blev renboret på grund af caries. Den 10. december 2014 blev der isat stiftopbygninger i tænderne 3+ og 2+, og tænderne 3,2,1+1 blev præpareret til en ny bro. Den nye bro blev herefter cementeret den 14. januar 2015 og den 15. juli 2016 blev det konstateret, at broen var løsnet fra tandstubbene, ligesom opbygningen regio 3+ ligeledes var løsnet. Den 25. august 2016 blev tænderne 3,2,1+1 trukket ud på grund af caries af en anden tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne 3,2,1+1 og bro på 5 led regio 4+ til +1 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen af 15. juli 216 viser, at broen blev monteret på tænderne med spalter mellem restaurering og tandstubbe ved 1+1. Broen er endvidere dokumenteret ved røntgen og en kort funktionsperiode fremstillet uden et sikkert og tæt ringgreb om tandstubbene.

Tryg fandt i den forbindelse, at erfaren specialiststandard havde været, at man havde fremstillet broen med tæt og sikkert ringgreb om tandstubbene, samt at tandstubbene var blevet beslebet til optimering af vedhæftningsevne og stabilitet. Ved den fremgangs-måde kunne tabet af tænderne 3,2,1+1 dermed være undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til udtrækning af tænderne 3,2,1+1 samt en aftagelig protese eller 2-3 implantater og en bro på 4-5 led.

Tryg fandt videre, at den udførte brobehandling 4+ til +1 ikke har været efter gældende faglig praksis.

I den forbindelse fandt Tryg, at røntgen dateret den 15. juli 2016 viser, at restaureringerne er fremstillet uden ringgreb, og broens korte funktionsperiode dokumenterer utilstrækkelig vedhæftningsevne.

En besigtigelsestandlæge har vurderet, at røntgenbilledet af 1. november 2014 dokumenterer en bro fra tanden 4+ til tanden +1 og med rodspidsbetændelse omkring roden på tanden 2+. Tanden 2+ blev rodbehandlet, og der ses et væsentligt fyldnings-overskud gennem rodspidsen. Derudover viser røntgenbilledet af 28. november 2014 tanden 3+ med stærkt reduceret resttandsubstans, præpareret med stor konvergens-vinkel med et ringgreb på højest 1 mm over knogleniveau. Endvidere dokumenterer røntgenbilledet af 15. juli 2016 broen ude af sit leje, hul under broen ved tanden +1 og hul i rodkanalen omkring rodstiften. Der er desuden ikke foretaget forbehold overfor prognose eller journaliseret informeret samtykke om risikobehandling. Derudover har besigtigelsestandlægen anført, at behandling med anvendelse af ekstensionsled på fast protetik, broer, har en belastende virkning på prognosen af et sådant arbejde. I den forbindelse henvises til en professor, som ved flere studier og artikler har vist, at prognosen belastes med 20-25 procent større risiko for tab af konstruktionen per ekstensionsled. Dette sammenholdt med den stærk reducerede resttandsubstans af tanden 3+, som er bropille lige foran ekstensionsleddet, er den udførte behandling allerede fra start en risikobehandling.

Det er anført i journalen, at tandlægen ikke påtager sig ansvar for rodfrakturer, samt at ekstensionsleddet er slebet ud af okklusion. Dog har de ovennævnte undersøgelser vist, at ekstensionsled uden okklusionskontakt giver samme forringelse af prognosen for brokonstruktionen, idet dette led ”svinger” i funktion. Det er således besigtigelses-tandlægens vurdering, at broen – som følge af ekstensionsled, stærkt reduceret tandsubstans af tanden 3+ samt begrænset ringgreb omkring tanden 3+ - har løsnet sig på tanden 3+, hvorefter bropillerne 1+1 er blevet belastet og til sidst knækket som følge af udtrækningsbrud. Behandlingen med ekstensionsbro på bropillen 3+ med stærkt reduceret tandsubstans lever derfor ikke op til gældende faglig standard.

Tryg fastholder derfor vurderingen om mangelfuldt arbejde og mangelsansvaret fastsættes til 30.500 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet tiltræder Trygs afgørelse af 28. august 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede af 28. november 2014 dokumenterer, at tænderne 3,2+ var stærkt svækkede og med så lille resttandsubstans, at de ikke med overvejende sandsynlighed kunne fungere som bropiller. Da 3,2+ var rodbehandlede, var behandling med extensionsbro kontraindiceret alene på grund af risikoen for rodfractur. Prognosen for en extensionsbro med rodbehandlede bropiller og samtidig lille mængde resttand-substans må anses for yderst dårlig, hvilket er helt i overensstemmelse med broens meget korte faktiske levetid. Nævnet finder således at broen med overvejende sandsynlighed ikke er honorarværdig. Desuden tiltrædes omgørelsesudgiften på 30.500 kr.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

Nævnet er opmærksom på, at sagen i 1. instans alene har været forelagt én besigtigelsestandlæge og bemærker i den anledning, at sagen i ankeinstansen foruden nævnets odontologiske konsulent er blevet vurderet af det samlede nævn, der bl.a. består af tre tandlægefaglige medlemmer.