Skip to content

4232/19

Skadetype: Skade på anden anatomisk struktur end tand/nerver - Tab af knogle
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og efterfølgende tab af knogle. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Udtrækning af tand og efterfølgende tab af knogle. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 78-årig kvinde, der henvendte sig den 18. januar 2017 med smerter fra tanden -7. Der blev derfor taget røntgenbillede, som fandtes at vise parodontitis ved tanden, som ligeledes var løs af 2. grad. Der fandtes derfor at være indikation for udtrækning af tanden, hvorefter tanden blev trukket ud den 24. januar 2017. Patienten henvendte sig igen den 1. februar 2017, da hun havde kuldesymptomer i venstre side af overkæben. Den 23. juni 2017 var patienten igen til undersøgelse på grund af parodontitis i den venstre side af overkæben, og den 29. juni 2017 blev der udført tandrensning. Patienten henvendte sig igen den 13. juli 2017, da hun havde smerter i den venstre side af overkæben. I forbindelse med undersøgelse den 16. august 2017 blev der taget røntgen af regio -7, og der blev noteret manglende heling efter udtrækningen. Patienten skiftede herefter tandlæge, som den 22. august 2017 konstateret nekrotisk knogle i venstre side af underkæben. Der blev i den forbindelse taget røntgen og patienten blev henvist til kæbekirurgisk afdeling den 23. august 2017. Patienten var derfor til undersøgelse på kæbekirurgisk afdeling den 13. september 2017, hvor der blev konstateret blottet knogle i venstre side af underkæben. Den 10. oktober 2017 blev der fjernet et knoglestykke herfor, og ved kontrol den 24. april 2018 blev det noteret, at der ikke var smerter og ingen yderligere tegn på blottet knogle. Ved kontrol den 4. juli 2018 og den 6. november 2018 blev der ligeledes ikke fundet tegn på blottet knogle.

Patienten søger nu om erstatning for behandlingsudgifter, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af forlænget smerteperiode som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede af den 18. januar 2017 af tanden -7 viser, at tanden havde omfattende betændelse (parodontitis). Desuden havde patienten smerter fra tanden, hvorfor der var grundlag for at fjerne denne.

Tryg fandt videre, at patienten lider knogleskørhed og blev behandlet med injektioner med Prolia. En patient, som er i behandling med Prolia, og som har behov for tandudtrækning, kan behandles ved en almindelig tandlæge. Der er ikke noget til hinder for, at der udføres en almindelig tandudtrækning uden lukning af såret med sting.

Tryg fandt herefter, at det afgørende er, at der efterfølgende bliver foretaget en kontrol, således at der ved tegn på blottet knogle kan henvises til videre behandling i hospitalsregi.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at der var optaget sygehistorie til klarlægning af de almene og medicinske forhold. Erfaren specialiststandard havde ligeledes været, at der var foretaget en opfølgende konsultation efter tandudtrækningen, og at der ved konstatering af manglende slimhindedække var blevet henvist til videre behandling på en kæbekirurgisk afdeling. Herved kunne den efterfølgende periode med smerter med overvejende sandsynlighed været forkortet.

Patienten har derfor ret til erstatning hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger 1.000 kr.

Vedrørende henfald af knogle fandt Tryg, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen.

I den forbindelse fandt Tryg, at det fremgår af sagens materiale, at patienten lider af knogleskørhed og blev medicinsk behandlet herfor med injektioner med Prolia. Medicinen kan virke hæmmende på heling af knogle. Når en tand trækkes ud, blottes knoglen, og der er herefter behov for heling af slimhinde og knogle.

Tryg fandt herefter efter en konkret vurdering, at det er overvejende sandsynligt, at henfaldet af knogle i området ved tanden -7 skyldtes behandlingen med medicin for knogleskørhed, som er grundlidelse. Dette er derfor behandling af grundlidelse, som ikke udgør en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning i den forbindelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. august 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Indledningsvist finder nævnet, at udtrækningen af tanden -7, jf. retningslinjerne fra hospitalernes kæbekirurgiske afdelinger, kan foretages af en alment praktiserende tandlæge, selv om patienten har knogleskørhed og er i behandling herfor. Der var således ikke indikation for, at tandlægen skulle have henvist patienten til kæbekirurg for udtrækning af tanden.

Nævnet finder videre, at komplikationen med henfald af knogle skyldes patientens grundlidelse i form af knogleskørhed og den nødvendige behandling heraf og ikke den udførte tandudtrækning. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning herfor.

Nævnet bemærker i øvrigt, at det fremgår af sygehusjournalen fra d 30. april 2018, at der ikke var indikation for at genoptage Prolia-behandlingen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade som følge af forsinket diagnostik af død knogle i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.