4365/20

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der konsulterede tandlægen første gang den 23. august 2016. Efter undersøgelsen blev patienten instrueret i god mundhygiejne. Den 4. oktober 2016 blev der foretaget tandrensning, og i den forbindelse købte patienten tandplejeartikler. Den 7. februar 2017 blev det noteret, at patientens mundhygiejne var god, og tandkødsforholdene var forbedret. Ved patientens sidste undersøgelse den 16. oktober 2017 oplyste patienten, at hendes tandkød var følsom ved stress, og patienten blev derfor anbefalet at tage tilskud i form af C-vitamin og Q10, samt at drikke grøn te for at bedre bakterieflora i munden. Desuden købte patienten igen tandplejeprodukter. Den 11. december 2018 konsulterede patienten en ny tandlæge, som konstaterede behandlingskrævende caries i tænderne 7+7 og 6,5-5,6. Ifølge journalen fra den 19. december 2018 blev der taget røntgen, og tænderne -5,6 blev rodbehandlet. Desuden blev tanden -5 behandlet med en plastfyldning. Den 28. december 2018 blev tænderne 6,5-6 behandlet med plastfyldninger, og den 17. januar 2019 blev tænderne 7+7 behandlet med plastfyldninger.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af behov for rod-og kronebehandling af tænderne -5 og -6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra den 14. april 2016 viser, at der er udviklet hul i tanden -5. Desuden viser røntgen fra 19. december 2018 så dybe huller i tænderne -5 og -6, at de med overvejende sandsynlighed kunne være diagnosticeret ved patientens sidste undersøgelse den 16. oktober 2017 hos tandlægen.

Tryg fandt dermed, at det med overvejende sandsynlighed var muligt at diagnosticere hullerne i den periode, hvor patienten blev behandlet hos tandlægen.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været at diagnosticere hullerne i tænderne -5 og -6 senest den 16. oktober 2017 og umiddelbart derefter behandle hullerne med renboring og plastfyldninger. Herved havde behovet for rod- og kronebehandling af tænderne med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til rod- og kronebehandling af tænderne -5,6.

Tryg fandt dog, at ved rettidig diagnostik skulle tænderne -5 og -6 således have været behandlet med plastfyldninger, og patienten ville derfor have haft udgifter dertil under alle omstændigheder. Patientens udgifter til plastfyldninger i forbindelse med rodbehandlingerne indgår derfor ikke i den skadesudbedrende behandling, der anerkendes.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 7+7,6,5- hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tænderne er blevet behandlet med fyldninger hos ny tandlæge i december 2018 og januar 2019. Desuden viser røntgen fra 14. april 2016 antydningen af huller under udvikling, men at der på det tidspunkt ikke var behov for at behandle tænderne med renboring og fyldninger.

Tryg fandt derfor, at de udførte fyldningsbehandlinger svarer til den behandling, der skulle være udført under alle omstændigheder, og eventuel udskudt behandling har dermed ikke medført et øget behandlingsbehov eller haft negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er således tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en dækningsberettiget behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tryg fandt dog, at skulle der senere opstå behov for rodbehandling af tænderne som følge af behandlingen hos tandlægen, kan patienten bede om at få sagen genoptaget.

Tryg fandt herefter, at regning på 6.433,59 kr. kan godkendes delvist, idet der ikke kan godkendes beløb på i alt 1.413,85 kr. for diagnostisk grundundersøgelse, individuel forebyggende behandling og plastfyldning i tanden -5. Årsagen er, at der er tale om behandlinger, der skulle have været udført under alle omstændigheder, og behandlinger, der ikke er en del af den anerkendte skade. Erstatningen udgør herefter 5.019,74 kr. Hertil kommer renter på 100 kr., hvorefter erstatningen udgør 5.119,74 kr.

Tryg fandt videre, at regninger på henholdsvis 3.665 kr. og 2.355,89 kr. omhandler plastfyldninger i tænderne 6,5-6 og 7+7 samt tre lokalbedøvelser, en røntgenoptagelse og en fokuseret undersøgelse. Disse behandlinger er ikke en del af den skadesudbedrende behandling, og der betales derfor ikke erstatning for disse udgifter. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. november 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at fyldningsbehandlingerne af tænderne 7+7 og 6,5- svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført som følge af grundlidelsen, caries. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tænderne -5,6 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.

Hvis der senere opstår behov for rodbehandling af tænderne 7+7 og 6,5- som følge af den udførte behandling, skal dokumentation herfor fremsendes til Tryg, der herefter vil vurdere, om der kan tilkendes erstatning herfor.