3314-16

Beskrivelse:

Knækket rodfil og rodfraktur. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 6. december 2011 fik rodbehandlet tanden -7 på grund af rodspidsbetændelse. Behandlingen blev fortsat den 13. december 2011, hvor tandlægen noterede stop midtvejs i mesiale kanaler. Den 20. december 2011 blev tanden rodfyldt samt behandlet med en plastfyldning. Ved kontrol den 10. januar 2012 blev der taget røntgen, som fandtes at vise en måske meget lille bedring. Det blev desuden noteret, at tanden var mindre øm efter rodbehandlingen. Den 26. marts 2012 blev patienten henvist til en specialtandlæge. Ved undersøgelse den 19. juni 2012 havde patienten ikke været hos specialtandlægen på grund af dårlig omtale. Tanden -7 var næsten ikke perkussionsøm og det blev aftalt at se tiden an. Den 3. juli 2012 blev der taget et nyt røntgenkontrol af -7 efter ønske fra patienten, som fandtes at vise uforandret forhold. Der blev ordineret penicillin og patienten blev opfordret til at søge en specialtandlæge. Den 21. august 2012 skiftede patienten tandlæge, som den 22. november 2012 lavede rodfyldningen i tanden -7 om. Ifølge journalen var der en hyldedannelse i den forreste rod og i den distale kanal sås rodfyldningsoverskud. Den 29. november 2012 blev rodbehandlingen fortsat, og det blev noteret, at patienten havde haft ondt. Ifølge journalen var der enten knækket fil eller for lang rodfyldning i distale kanal. Den 13. december 2012 blev tanden rodfyldt samt behandlet med en plastfyldning. Desuden blev der taget røntgen samt noteret, at der vist sås en knækket fil. Den 19. juni 2014 blev der igen taget røntgen af tanden -7, som viste en knækket fil fra tidligere tandlæge samt flot heling. Den 9. februar 2016 henvendte patienten sig med stor hævelse i mundbunden samt en meget perkussionsøm -7. Der blev taget røntgen samt aftalt antibiotika kur og rodresektion. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge for rodresektion. Efterfølgende har patienten fået fjernet tanden den 22. februar 2016 på grund af infraktion i den distale rod.

Patienten søger nu om erstatning for den udførte behandling samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. juni 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at selv om der i forbindelse med rodbehandlingen den 6. december 2011 knækkede en rodfil, som gav betændelse ved tanden -7, så er patienten ikke påført en forringelse af sin tandstatus og dermed en skade som følge af behandlingen.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at da der opstod rodspidsbetændelse ved tanden -7, blev patienten den 10. januar 2012 henvist til en kirurgisk rodbehandling. Den 3. juli 2012 blev patienten igen opfordret til at henvende sig hos en specialtandlæge, som skulle udføre den kirurgiske rodbehandling. Dette undlod patienten at gøre og tanden blev fjernet den 22. februar 2016 efter, at betændelsestilstanden gennem længere tid havde været ubehandlet og dermed havde bredt sig. En rodspidsbetændelse opstået efter en knækket rodfil kan under visse forudsætninger udgøre en skade. En sådan skade kan udbedres ved rettidigt at få foretaget en kirurgisk rodbehandling, hvorefter tanden forventes at blive symptomfri. Tanden vil derfor efter en sådan behandling have en god prognose i forhold til at være bevaringsværdig.

Tryg fandt derfor, at hvis patienten havde fået foretaget en kirurgisk rodbehandling, da hun blev henvist den 10. januar 2012, ville tanden med overvejende sandsynlighed ikke have været mistet, da kirurgisk rodbehandling allerede i foråret 2012 med overvejende sandsynlighed ville have medført, at tanden havde været bevaringsværdig.

Det forhold, at betændelsestilstanden i februar 2016 havde bredt sig i en grad, der gjorde, at tanden -7 måtte trækkes ud, skyldes derfor med overvejende sandsynlighed, at patienten ikke rettidigt havde fået foretaget en kirurgisk rodbehandling. Tanden mistes derfor som følge af et gentagent behandlingsfravalg og ikke som følge af den knækkede rodfil.

Tryg anførte videre, at der i øvrigt gælder et almindeligt erstatningsretligt princip om, at en skadelidt skal forsøge at begrænse sit tab mest muligt. Hvis den skadelidte af forskellige årsager ikke ønsker at medvirke til en tabsbegrænsning, kan dette få betydning for erstatningskravet. I den forbindelse fandt Tryg, at patienten kunne have begrænset sit tab ved rettidig, relevant behandling. Betændelsestilstanden forværres, fordi relevant behandling efter eget ønske ikke blev iværksat og patienten har dermed ikke søgt at medvirke til en tabsbegrænsning.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 28. juni 2016, men med en ændret begrundelse.

Nævnet finder, at det fremgår af journalnotatet fra specialtandlægen, at tanden -7 ikke kunne reddes på grund af en revne i den distale rod. Tabet af tanden er derfor ikke en følge af den knækkede rodfil, idet en knækket rodfil ikke kan forårsage en revne i en rod.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.