Skip to content

3618-17

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling. Udbetaling af erstatning for den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Knækket rodfil med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling. Udbetaling af erstatning for den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der fik indledt rodbehandling af tanden 6- den 7. juli 2016 på grund af caries. I den forbindelse skete der en afbrækning af et rodkanalinstrument i den fremadvendende rodkanal og det blev uden held forsøgt at fjerne det afbrækkede instrument. Den 18. august 2016 havde patienten smerter og der blev foretaget en ny mekanisk udrensning. Den 1. september 2016 blev rodbehandlingen afsluttet og patienten blev informeret om risikoen for komplikationer. Røntgen fandtes at vise et afbrækket rodkanalinstrument i den fremadvendende rod. Den 15. september 2016 var der smerter fra tanden og tanden blev slebet ud af bid. Der blev ordineret antibiotika og det blev besluttet, at der skulle foretages et kirurgisk indgreb hos en specialist.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. februar 2017 sendt den 6. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af rodspidsbetændelse i den fremadvendende rod af tanden 6- efter afbrækning af rodkanalinstrument medførende kirurgisk rodbehandling som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at erfaren specialiststandard havde været, at man den 7. juli 2016 ved rodbehandling havde foretaget opretning af den krumme rodkanal og tilvirket den tragtformet i den kronære del. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået låsning og afbrækning af rodkanalinstrumentet med kirurgisk rodbehandling til følge.

Patienten er derfor som udgangspunkt berettiget til erstatning efter loven.

Tryg fandt imidlertid, at det fremgår af oplysningerne, at udgifterne til den kirurgiske rodbehandling er dækket af tandlægen og patienten har derfor ikke afholdt udgifter til den skadesudbedrende behandling.

I den forbindelse fandt Tryg, at tandlægen ikke er den direkte skadelidte eller kan betegnes som nærmeste pårørende hertil, og hun er derfor ikke berettiget til erstatning for denne afholdte udgift.

Tryg fandt videre, at der i henhold til KEL § 24, stk. 4 ikke kan ydes dækning af regreskrav, hvorfor der efter loven ikke for andre end direkte skadelidte eller denne nærmeste påførende er mulighed for at kræve afholdte udgifter refunderet. Desuden kan en skadelidt ikke kræve udgiften til den skadesudbedrende behandling betalt af skadevolder, hvis disse udgifter kan erstattes af en ordning, som f.eks. Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Det forhold, at man ikke tidligere har haft kendskab til ordningen og/eller har afholdt udgifterne i god tro om, at udgiften efterfølgende kunne refunderes, kan ikke i sig selv medføre en dispensation fra lovens bestemmelser.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til anden erstatning og/ eller godtgørelse.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 8. februar 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der kan udbetales erstatning vedrørende udgiften til kirurgisk rodbehandling på i alt 4.500 kr., da regningen er udstedt til patienten og tandlægen har oplyst, at hun har lagt pengene ud for patienten.

I øvrigt finder nævnet ikke grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke var indiceret eller ikke udført bedst muligt, idet der ses at være oplukket tilstrækkeligt, så filene kunne komme pænt ned. Grundlaget for retten til erstatning er derfor ikke lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1, men nr. 2, da det vurderes, at skaden opstår som følge af en apparaturfejl.