3735-17

Beskrivelse:

Behov for rodbehandling samt ny kronebehandling. Grundlidelse og omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 17. februar 2014 fik diagnosticeret caries i tanden 7+. Der blev derfor ifølge journalen indledt en gradvis renboring af tanden, med endelige renboring og plastfyldning den 9. januar 2015. Den 23 oktober 2015 blev tanden igen behandlet med en plastfyldning og den 9. september 2016 blev der taget røntgen af tanden, som viste infraktion. Tanden blev igen behandlet med en plastfyldning og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden. Den 21. oktober 2017 blev tanden beslebet og der blev taget aftryk til en krone. Ifølge journalen blev patienten informeret om, at der var risiko for skade på tandnerven ved kronebehandlingen medførende behov for rodbehandling. Den 28. oktober 2016 blev der cementeret en guldkrone på tanden. Patienten henvendte sig igen den 11. november 2016, da kronen var faldet af og hun havde symptomer fra tandstubben. Kronen blev derfor recementeret. Den 7. februar 2017 blev kronen igen recementeret. Den 23. februar 2017 henvendte patienten sig til en ny tandlæge, da kronen var faldet af igen. Ved undersøgelse blev der konstateret dårlig vedhæftning ved kronen og patienten blev informeret om, at kronen med stor sandsynlighed ville falde af igen. Patienten blev derfor anbefalet rodbehandling efterfulgt af en stiftopbygning, således at kronen kunne opnå en tilstrækkelig vedhæftningsevne. Kronen blev herefter recementeret igen. Den 24. marts 2017 henvendte patienten sig med smerter fra tanden 7+, og der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden. Ifølge journalen fra den 20. april 2017 havde patienten haft mange smerter og egen læge havde ordineret penicillin. Det blev videre noteret, at patienten ikke ønskede yderligere behandling andet end udtrækning af tanden, da hun ikke magtede mere. Kronen blev derfor fjernet, hvorefter tanden blev trukket ud samme dag, efter at tandlægen havde frarådet patienten dette.  

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling og opsætning af tanden 7+ samt godtgørelse for svie og smerte samt varig mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden 7+ forud for kronebehandling i oktober 2016 skulle behandles med gradvis renboring på grund af dybt hul. Patienten blev informeret om, at en rodbehandling kunne blive nødvendig. Kronen blev monteret den 28. oktober 2016, men faldt efterfølgende af 3 gange, hvor den blev monteret igen. Ved behandling den 24. marts 2017 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden og patienten blev anbefalet stiftopbygning af tanden for at kunne skabe en tilstrækkelig vedhæftningsevne for kronen.

Tryg fandt videre, at der opstod behov for rodbehandling den 24. marts 2017, og at patienten ved konsultation den 20. april 2017 gav udtryk for, at patienten ikke ønskede yderligere behandling af tanden, hvorfor den blev fjernet.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at kronen faldt af gentagne gange efter monteringen i oktober 2016, ikke i sig selv udgør en skade. Dette skyldes, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten i princippet kunne få en ny krone, uden at det ville have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at kronebehandlingen eventuelt skulle gentages, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Tryg fandt dog, at tanden under journalført informeret samtykke er taget ud den 20. april 2017, hvorfor en fornyet kronebehandling ikke kan lade sig gøre.

Tryg fandt i den forbindelse, at det forhold, at patienten har mistet tanden, med overvejende sandsynlighed skyldes forhold ved selve tanden i form af en forudbestående svækkelse og behov for rodbehandling og stiftopbygning og ikke kronebehandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. juli 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at behovet for rodbehandling af tanden 7+ er en følge af grundlidelsen dyb caries og den nødvendige behandling heraf og ikke den udførte kronebehandling.

For så vidt angår den udførte kronebehandling finder nævnet, at kronebehandlingen kunne laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at det ikke findes overvejende sandsynligt, at den udførte kronebehandling har medført en skade på kæbens muskulatur eller led.