Skip to content

3776-17

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Andet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig mand, der den 20. januar 2015 fik påbegyndt rodbehandling af tanden 6+ på grund af smerter som følge af infraktioner. Rodbehandlingen blev fortsat den 4. februar og igen den 6. februar 2015, hvorefter tanden blev lukket med en midlertidig fyldning. Den 9. februar 2015 havde patienten lidt ondt fra 6+, og der blev aflastet lidt i højden. Den 18. februar 2015 var patienten fortsat øm og der blev igen skyllet. Den 12. marts 2015 blev tanden rod- og plastfyldt. Den 29. april 2015 blev det noteret, at tanden af og til var øm ved tygning og røntgen fandtes at vise parietal perforation i furkaturen. Den 29. maj 2015 blev der lukket op til rodfyldningerne og det blev forsøgt at fjerne cement fra rodfyldningen, men det var besværligt at få det hele med. Den 19. juni 22015 blev der fjernet lidt flere rester af rodfyldningen og perforation blev lukket med desinficerende cement. Den 3. august 2015 blev tanden trukket ud på grund af fraktur af kronen og roden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.  

1. instans afgørelse:

I brev af 22. september 2017 traf Codan afgørelse om, at behovet for implantatbehandlingen i regio 6+ ikke skyldes den anerkendte skade og der er derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Codan fandt, at de nyeste røntgen og journal ikke ændrer vurderingen i afgørelsen af 6. juni 2016, hvorfor sagen ikke kan genoptages.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. september 2017, om at sagen ikke kan genoptages.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at frakturen af tanden 6+ er en følge af gennembrydningen, men er derimod en følge af tandens genelle svækkelse. I den forbindelse bemærkes det, at det fremgår af journalen, at der var registreret infraktion forud for rodbehandlingen af tanden 6+. Tanden mistes derfor ikke som følge af gennembrydningen.