Skip to content

4678/21

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Knækket rodspiral og efterfølgende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Knækket rodspiral og efterfølgende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig kvinde, der den 31. juli 2014 fik behandlet tanden 4+ med en plastfyldning. Den 6. november 2015 blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden 4+. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag, som blev fortsat den 12. og 19. november 2015. Den 27. november 2015 blev tanden rodfyldt, og den 17. december 2015 blev tanden behandlet med en plastfyldning. Ifølge journalen fra den 24. august 2018 blev der bl.a. taget røntgen af tanden, og der blev noteret obs for rodspidsbetændelse. Den 14. november 2017 blev det noteret, at der var rodspidsbetændelse på tanden samt manglende knogle på den kindvendende flade.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. maj 2021 traf Tryg afgørelse om, at behandlingsoverslaget kan godkendes.

I den forbindelse oplyste Tryg, at de i afgørelse af 11. marts 2021 har truffet afgørelse om, at udgifterne til kirurgisk rodbehandling af tanden 4+ kan dækkes.

Tryg har efterfølgende fået besked om, at tanden ikke kan bevares, hvorfor de har modtaget en behandlingsoverslag på 26.684,34 kr. vedrørende fjernelse af tanden 4+ og erstatning med implantat.

Tryg fandt herefter, at rodspiralen ikke er årsagen til, at den kirurgiske rodbehandling ikke kan gennemføres. Det er derimod den manglende knogle. Den voldsomme udboring i rodkanalerne i forbindelse med rodbehandlingen har svækket tanden unødigt.

Tryg fandt derfor, at der skulle være foretaget en skånsom udrensning af rodkanalerne uden unødig fjernelse af tandvæv i rodkanalerne.

Tryg fandt på den baggrund, at behandlingsoverslaget kan godkendes. Der vil dog blive fratrukket for sparede udgifter til opbygning og krone svarende til i alt. 8.000 kr. Årsagen hertil er, at patienten ville have haft disse udgifter, hvis skaden ikke var sket, og tanden var bevaret.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvist kan det bemærkes, at nævnet er forpligtiget til at træffe en materiel rigtig afgørelse, og herunder også kan ændre en tidligere upåklaget delafgørelse om ansvar til skade for patienten.

 

Tandskadeankenævnet finder herefter, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 11. marts 2021, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at røntgenbillede af 12. december 2018 viser, at der er sket heling på tanden 4+ efter behandling af rodspidsbetændelsen. Der findes derfor ikke at være dokumentation for, at tanden ikke kan bevares på nuværende tidspunkt.

 

Som konsekvens heraf ophæves Trygs efterfølgende afgørelse af 4. maj 2021, og den af Tryg tilkendte erstatning bortfalder.

 

Nævnet skal dog gøre opmærksom på, at hvis der senere måtte opstå behov for behandling af tanden 4+ som følge af den knækkede rodspiral, har du mulighed for frem til den 6. november 2025 at bede Tryg om at genoptage sagen og vurdere, om der kan tilkendes erstatning herfor.