Skip to content

1907-11

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 28. oktober 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 21. januar 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig mand, der i november 1993 knækkede facialfladen af tanden 4+. Den blev derfor forsynet med to stifter facialt og opbygget med plastmateriale. I 1994 blev tanden kronebehandlet, hvilket blev omlavet i juli 2000 på grund af caries. I den forbindelse viste det sig, at det var nødvendigt at isætte en ny stift facialt, da de to stifter fra 1993 var løsnet. Den 28. marts 2008 havde der været hævelse i ganen, og der blev konstateret en fistel facialt. Patienten blev informeret om, at der kunne være tale om betændelse, men at dette ikke var helt tydeligt på røntgen. Det blev derfor aftalt at se tiden an. Den 17. september 2008 blev der konstateret en fistel beliggende 7 mm fra tandkødsranden mellem 4,3+ facialt. Patienten havde ingen smerter, men følte lidt ømhed i omslagsfolden. Patienten ønskede ikke behandling og blev informeret om risiko for akut infektion og smerter. Den 1. februar 2010 var der stadig en fistel facialt for 4+, og det blev anbefalet at rodbehandle tanden 4+ på grund af rodspids-betændelse. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 18. februar 2010, men på grund af vanskeligheder herved og dermed risiko for parietal perforation blev der kun rodbehandlet i faciale kanal. Patienten blev derfor henvist til specialist, som færdiggjorde rodbehandlingen i april/maj 2010 uden problemer. Ved kontrol hos egen tandlæge den 7. oktober 2010 blev der igen konstateret en fistel facialt 4+ og en tandkødslomme på samme sted på 7 mm. Røntgen viste, at tanden 4+ var rodfyldt med rodfyldningspasta, som var fordelt vandret i niveau med tab af tandbærende knogle. Tandlægen fandt, at der sandsynligvis var tale om en parietal perforation, og at det var nødvendigt at foretage en opklapning.  Tanden blev herefter fjernet under operation den 10. november 2010. I forbindelse hermed blev det konstateret, at tandroden var flækket lodret i den kindnære rod. Tanden knækkede yderligere midtrods ved fjernelsen, svarende til knoglens niveau.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i forbindelse med tanden 4+, herunder for udgiften til en ny tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. januar 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der med overvejende sandsynligt ikke er sket en skævboring i forbindelse med rodbehandlingen af tanden 4+. Dette bekræftes af, at der tilsvarende ikke er nogen notater i anden tandlæges journal om fund eller mistanke om dette.

Codan fandt endvidere, at det fremgår af medsendte røntgen, at tabet af tandbærende knogle allerede i 2008 er sket til det niveau, som også ses ved fjernelsen i 2010. Ved fjernelsen findes en længdegående fraktur, som med overvejende sandsynlighed er en videre udvikling over årene af det brud, som skete i 1993 og var årsag til, at tanden blev kronebehandlet. Denne revnedannelse har med overvejende sandsynlighed også bevirket, at nerven i tanden er død og dette har resulteret i rodspidsbetændelsen. Disse revner opstår typisk ved overbelastning af tyggeapparatet og hyppigere i tænder, der som følge af grundlidelsen caries er blevet behandlet med store fyldninger, som patienten har i nogle af sine tænder.

Codan fandt derfor, at tanden 4+ mistes som følge af grundlidelsen caries og ikke som følge af den udførte tandbehandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. januar 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder, at det ikke er afgørende, om der er foretaget en skævboring ved rodbehandlingen i 2010, da røntgen af 28. marts 2008 viser, at der var knogletab til ca. midtrods på tanden 4+. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden +4 mistes som følge af tandens tilstand i forvejen. Desuden ses der ikke tegn på, at det faste rodfyldningsmateriale udfylder et hulrum, som kunne være opstået ved skævboring efter behandlingen den 10. maj 2010.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.