1045-07
| Behandling: | Implantologi - Implantatbehandling - lege artis |
| Tandskadeankenævnets formand har den 9. november 2009 truffet afgørelse | |
Hændelsesforløb:Sagen drejer sig om en 70-årig mand, der i perioden 1971 til 2006 regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge. Da han i 2006 skiftede til ny tandlæge var der behov for en omfattende behandling af tænderne. Patienten anmodede derfor om erstatning, idet denne fandt, at behandlingen hos tidligere tandlæge havde været mangelfuld. Codan traf den 19. april 2007 afgørelse om, at der ikke var sket en skade da den behandling, der nu skulle gennemføres skulle være udført under alle omstændigheder. Patienten ankede Codans afgørelse, primært fordi, tidligere tandlæge ikke havde fundet to betændte rodkanaler ved tanden 7-, men også fordi der havde været tale om årelang underbehandling, der havde medført skade på tænderne. I brev af 10. marts 2009 anmodes Tandskadeankenævnet om at genoptage sagen.
|
|
1. instans afgørelse:I brev af 19. april 2007 traf Codan afgørelse om, at der ikke var sket en erstatnings-berettigende skade efter Lov om Patientforsikring § 1 og § 2. Det fremgik, at patienten regelmæssigt i 35 år havde gået til behandling hos samme tandlæge. I foråret 2004 indledtes rodbehandling af tanden 7-. Senere røntgen viste, at der var rodspidsbetændelse på begge rødder. Da smerterne fortsatte, blev der hos ny tandlæge foretaget rodbehandling, hvorefter tanden var smertefri. Ny tandlæge konstaterede et omfattende behandlingsbehov og der blev fremstillet en del kroner. Røntgenbilleder fra 1973 viste, at stort set samtlige kindtænder var forsynet med fyldninger og der var enkelte cariesangreb og at 7- var rodbehandlet. Endvidere fremgik det af journal, at der var foretaget en del behandlinger i form af fyldninger, enkelte rodbehandlinger og kroner og bro i overkæbefronten. Codan fandt, at den behandling der skulle foretages nu skulle være udført under alle omstændigheder, hvorfor skaden ikke havde medført en forringelse af patientens tandstatus. Det forhold, at der nu blev lavet optimal behandling var ikke et udtryk for, at der ved tidligere behandlinger var induceret en forsikringsmæssig skade. Der var således tale om et opsparet behandlingsbehov. |
|
Tandskadeankenævnets afgørelse: De har i brev af 10. marts 2009 anmodet Tandskadeankenævnet om genoptagelse af ovennævnte sag, hvori der blev truffet afgørelse på Tandskadeankenævnets møde den 23. november 2007. I henhold til bemyndigelse i § 7 i Tandskadeankenævnets vedtægter har jeg som formand for nævnet truffet følgende: ? Afgørelse Den af Tandskadeankenævnet trufne afgørelse kan ikke genoptages. En gennemgang af sagen giver ikke grundlag for genoptagelse, da der ikke ses at være fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det fremgår således, at De ønsker sagen genoptaget med den begrundelse, at De har fået medhold hos Regionstandlægenævnet for så vidt angår ubehandlet caries i tænderne 4+, +5, +6, 4-, 6- og -4. Desuden for ikke sufficient MK krone +6 med spalte, der kendes ikke honorarværdig. Der er ved afgørelse af 4. december 2007 bl.a. lagt vægt på, at der ikke er konstateret skader som følge af den gennemførte behandling. I afgørelsen af 12. februar 2009 fra Regionstandlægenævnet fremgår det, at det ikke er muligt at afgøre, hvorvidt kronebehandlingen og udgifterne hertil er et resultat af manglende behandling eller under alle omstændigheder skulle have været foretaget og dermed løbende honoreret. Det må dog konstateres, at der ikke er mistet tænder som følge af den manglende behandling. Det fremgår således af afgørelsen, at der enten er tale om udskudt behandling eller om omgørelse af tidligere udført behandling. Det sidstnævnte gælder også for kronebehandlingen af tanden +6. Det er derfor Tandskadeankenævnets vurdering, at der fortsat ikke er konstateret skader i patientforsikringslovens forstand. ? ? ? Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder |
|