Skip to content

1242-08

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har d. 1. maj 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 16. april 2008 om, at der ikke var handlet i overenstemmelse med, hvordan en erfaren specialist ville have handlet under givne forhold.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, som igennem 25-30 år regelmæssigt gik hos behandlende tandlæge, hvoraf patienten de sidste 15 år fik behandlet begyndende parodontose. Patienten har som følge af parodontosen mistet tænderne 7+,6+,+7 og +6 på grund af tandfraktur. Derudover er patientens ene fortand samt tand ved siden af på vej ud. Patienten læste tilfældigt på nettet om indberetning af manglende diagnose vedrørende parodontosebehandling. I den forbindelse blev patienten opmærksom på sin egen situation. Patienten har indledningsvis klaget over manglende parodontosebehandling til Tandlægenævnet for at få afklaret om modtaget optimal behandling. Tandlægeankenævnet kom frem til, at behandlende tandlæge ikke havde handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der ikke var foretaget en generel diagnostik og lagt en behandlingsplan.

1. instans afgørelse:

Codan traf den 16. april 2008 afgørelse om, at der ikke var handlet i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist ville have handlet under de givne forhold og ville derfor dække udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kunne henføres til forsømmelig diagnostik og behandling af parodontose. Patienten ville modtage erstatning til parodontosebehandling fratrukket de udgifter patienten havde sparet gennem årene på behandling. Dette fastsattes skønsmæssigt til kr. 10.000. Codan var ydermere indstillet på at betale for aftagelig protetik til erstatning af de mistede tænder med efterfølgende méngodtgørelse. Alternativt ville Codan betale en méngodtgørelse for tabet af 3 tænder på kr. 2000 pr. tand. Endelig ville Codan mod forevisning af dokumentation erstatte helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Udgifter til den fortsatte parodontose behandling vil ikke blive dækket, idet de ifølge Codan ville være de samme selvom sygdommen var konstateret tidligere.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse med den af Codan anførte begrundelse samt den af Codan tilføjede forklaring omkring fradrag for egenbetaling.
Nævnet finder lige som Codan, at der ikke er handlet i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist ville have handlet under de givne forhold, hvorfor udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kan henføres til forsømmelig diagnostik og manglende behandling af parodontose kan dækkes som en erstatningsberettigende skade med fradrag for sparede behandlingsudgifter skønsmæssigt fastsat til 10.000 kr.
Det tiltrædes ligeledes som anført af Codan, at der er sket en erstatningsberettigende skade i forhold til den vandrende fortand. Der skal indsendes et behandlingsoverslag til godkendelse før genopretning af tandstatus.
Nævnet er ligeledes enig med Codan i, at implantatbehandlingen ikke er egnet i dette tilfælde. Nævnet lægger herved vægt på, at parodontosen ikke er kommet under kontrol trods behandling på Tandlægeskolen. Det tiltrædes derfor, at erstatning kun kan ydes i form af dækning af udgifter til aftagelig protese samt méngodtgørelse i forbindelse hermed eller alternativt i form af méngodtgørelse for de mistede tænder. Det bemærkes i den forbindelse, at tanden + 6 ikke er mistet på grund af parodontosen.