Skip to content

1346-09

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 19. juni 2009 stadfæstet Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 57-årig kvinde, der i perioden 1999 – 2007 er behandlet med bro og guldkroner. Vedrørende broen i overmunden 3+ - 7+ ser det ud til, at denne ikke er løs, men at patienten ”bider” i 3+ og 4+, og derved skubber til 2+, der lige som 1+ nu er revnet.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. november 2008 meddelte Codan, at man ikke fandt det overvejende sandsynligt, at der var sket en erstatningsberettigende skade. En gennemgang af røntgen- og journalmateriale gav ikke grundlag for at konstatere, at der var påført patienten en skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af den 20. november 2009 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet bemærker, at sammenlignes røntgen fra 28. juni 1999 med tilsvarende fra 22. maj 2006 fremgår det, at der ikke er sket noget pres fra broen +3 > +7 på +2.

Revner i fortænderne, herunder i +1, er af tidligere tandlæge karakteriseret som værende af kronisk karakter. Forholdene vedrørende tænderne +2 og +1 kan derfor ikke henføres til den foretagne brobehandling.

Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke foreligger nogen erstatningsberettigende skade jfr. Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.