Skip to content

1406-09

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnets formand har den 25. november 2009 truffet afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der i perioden 1989 til medio 2007 regelmæssigt konsulterede samme tandlæge for undersøgelse og behandling. I september 2007 henvendte patienten sig på Tandlægehøjskolen i København, da han havde tiltagende problemer med tænderne i form af gentagne betændelsestilstand, flere og mere løse tænder og blødning fra tandkødet. Behandlingen på Tandlægehøjskolen er endt med fjernelse af flere tænder i overkæben samt fortænderne i underkæben. De manglende tænder er i overkæben erstattet med delprotese og i underkæbefronten med en ætsbro

1. instans afgørelse:

I brev af 11. november 2008 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, jf. § 3, stk. 1 med henvisning til § 2, stk. 1, nr. 1. Codan har bl.a. lagt vægt på, at det ikke er notater vedrørende begyndende paradentose ud over, at der i 1989 er målt tandkødslommer på ca. 4 mm, at der ikke ud over i 1989 er foretaget registrering af tandkødets tilstand, hverken ved beskrivelse af det kliniske billede eller ved måling af tandkødslommer. Der ikke ses at være givet instruktion i at holde bedre rent, ligesom der ikke ses at være gjort opmærksom på, at en fremadskridende tandkødslidelse var i gang, og der er heller ikke notatet om, at behandling er fundet nytteløs på grund af manglende respons fra patienten på opfordringerne til bedring af mundhygiejnen. Det fremgår heller ikke, at patienten er gjort opmærksom på konsekvenserne af mangler ved mundhygiejnen. Codan vurderer derfor, at indsatsen mod patientens paradentose ikke har været bedst mulig.

Forsikringen betaler derfor rimelige udgifter til retablering af tandsæt med fradrag for sparede udgifter til den behandling, der var nødvendig, dersom skade skulle være undgået. Fradraget er skønsmæssigt fastsat til 11.000 kroner. Desuden betales der en godtgørelse for varigt mén svarende til 5%.

I mail af 17. april 2009 fastholdt Codan det skønsmæssige fradrag på 11.000 kroner.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

De har i brev af 23. april 2009 anket over Codans afgørelse af 11. november 2008, da fradraget for de sparede udgifter er urimelig og udokumenteret.

I henhold til bemyndigelse i § 7 i Tandskadeankenævnets vedtægter har jeg som formand for nævnet truffet følgende:

?

Afgørelse

Den af Codan trufne afgørelse af 11. november 2008 stadfæstes i henhold til den af Codan anførte begrundelse.

Det fremgår således, at sagen drejer sig om erstatning til dækning af retablering af tandsæt i det omfang behovet for behandling kan henføres til manglende indsats mod Deres paradentose.

Det fremgår af Codans afgørelse, at Codan har anerkendt erstatningspligten, og at der gøres fradrag for sparede udgifter til den behandling, der var nødvendig, dersom skaden skulle være undgået. Fradraget er skønsmæssigt fastsat til 11.000 kroner.

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose havde været bedst muligt. Det nævnte fradrag er således helt i overensstemmelse med gældende praksis, da patientforsikringen alene erstatter den skete skade og ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder, såfremt skaden ikke var indtruffet. Det tiltrædes desuden, at disse udgifter er fastsat til 11.000 kroner, idet det er overvejende sandsynligt, at vedvarende paradentalbehandling ville have været nødvendig for at forhindre skaden. Der kan således ikke gives Dem medhold i, at behandling efter 1999 ikke ville have været nødvendig, eller at tidligere behandling ville have hindret paradentosen i at udvikle sig mere aggressivt.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.