Skip to content

1328-08

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 26. februar 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 12. september 2008.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 47-årig mand, der efter forløb med skiftning af og cementering af en bro med støbt opbygning 2+, 1+1oplever nedsat føling omkring munden. Patienten klager over øget spytproduktion, talefejl, bider sig mere i læberne, kan ikke pifte mere, føler mundvandet løber ud ved mundvigene, og at der sidder madrester omkring munden.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. september 2008 afviste Codan at udbetale erstatning, idet det ikke fandtes at være sandsynliggjort, at der var sket en skade omfattet af forsikringen jf. Lov om patientforsikring § 1. Det anførtes, at det kunne være at broen skulle rettes samt at eventuelle krav om tilbagebetaling for den udførte behandling måtte rejses over for tandlægen. Der oplystes endvidere om klagemuligheden i det overenskomstmæssige system.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 12. september 2008 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at det ikke findes overvejende sandsynligt, at føleforstyrrelserne er en følge af nerveskade i forbindelse med tandlægelig behandling, da alle ansigtets 3 hovednervegrene samt nerven til området under hagen er involverede. Dette indikerer en mere central nervepåvirkning, som ikke kan sættes i forbindelse med tandbehandlingen.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring§ 1.

 

?