1533-09

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 49-årig kvinde, der regelmæssigt har gået til undersøgelse og behandling hos den samme tandlæge i perioden 1981 til 2008. Ved tandlægeskift i 2008 blev det konstateret, at patienten har paradentose i flere af tænderne samt caries i tanden 6+.

Patienten søger derfor nu om erstatning til implantater til dækning af de tænder, som hun mister som følge af den manglende paradentosebehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. december 2009 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-

berettigende skade i henhold til § 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Forsikringen dækker derfor udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kan henføres til forsømmelig diagnostik og manglende behandling af patientens paradentose og caries.

Codan har lagt vægt på, at journalføringen for så vidt angår paradentosebehandlingen er mangelfuld. Der er ikke indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser, måling af tandkødslommer eller behandlingsmæssige overvejelser. Der er heller ikke journaliseret oplysninger om, at patienten skulle være særlig disponeret for hurtig udvikling af paradentose som følge af kost- eller drikkeuvaner, medicinindtagelse, generelle sygdomme eller andet.

Flere af tænderne var dog allerede usikre tænder i 1981 og såfremt disse mistes er dette en konsekvens af den svækkelse som tidligere nødvendig behandling af caries har medført. Der kan derfor ikke ydes erstatning til disse tænder.

Codan betaler erstatning til den nødvendige behandling, som indebærer nu en udvidet paradentosebehandling med omhyggelig rensning af rodfladerne muligvis kombineret med kirurgisk paradentosebehandling med henblik på eliminering af de fordybede tandkødslommer. Der vil dog blive fratrukket en egenbetaling på 5.000 kr. for den sparede udgift svarende til 500 kr. pr. år i en 10-årig periode.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 3. december 2009 med den af Codan anførte begrundelse.

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose var iværksat rettidigt. Det nævnte fradrag er således helt i overensstemmelse med gældende praksis, da patientforsikringen alene erstatter den skete skade og ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt til den behandling, der skulle være udført for at undgå skaden.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til

Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og§ 2, stk. 1, nr. 1. Forsikringen dækker derfor udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kan henføres til forsømmelig diagnostik og manglende behandling af Deres paradentose og caries, men med fradrag for sparede udgifter. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 500 kr. pr. år i 10 år, svarende til et fradrag på i alt 5.000 kr.