1554-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig kvinde, der i perioden fra juni til august 2006 fik tanden 2+ genopbygget med stiftforankret opbygning og restaureret med krone. Herefter fungerede tanden uden symptomer frem til 7. maj 2009, hvor kronen var løs og blev recementeret.

Patienten klager over smerter.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. januar 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke var sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1 og § 2.

Codan fandt, at behandlingen med opbygning og krone med overvejende sandsynlighed er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Den opståede rodfraktur har dermed ikke med overvejende sandsynlighed årsag i tandlægens behandling, men kan derimod henføres som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning. Årsagen til den opståede rodfraktur må søges i det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling og nødvendig stiftindsættelse.

Codan fandt derfor, at rodfrakturen og dermed tabet af tanden må henføres som en hændelig følge til tandens i forvejen svage tilstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 4. januar 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med opbygning og krone af tanden 2+ med overvejende sandsynlighed er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, og at eventuelt tab af tanden ikke skyldes den udførte behandling men forhold ved tanden selv, som i forvejen er stærk svækket. Det forhold, at behandlingen ikke har holdt mere end 3 år, er ikke en skade i patientforsikringslovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring§ 1, stk. 1.