1557-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig mand, der den 23. november 2007 fik påbegyndt rodbehandling af tanden 5- på grund af smerter. I forbindelse hermed skete der en skævboring, men der blev efterfølgende gennemført en rodbehandling, der følger rodkanalen. Den 12. februar 2009 var tanden +1, som var rodbehandlet, knækket i niveau med tandkødet. Det blev vurderet ud fra røntgenbillede fra samme dag, at tanden var moden til kronebehandling, hvorfor tanden blev restaureret med en stiftforankret krone den 31. marts 2009.

Patienten klager over, at den nye tand +1 sidder meget højt oppe, og at der er et stort område over tanden uden tandkød. Dette er problematisk, fordi tanden skal rengøres og børstes meget hyppigt. Patienten mener også, at der er risiko for at miste tanden. Patienten klager desuden over fortsat ømhed og spænding i tanden 5-.

Patienten søger derfor om erstatning for en ny behandling og refusion for fejlbehandling samt tort og svie.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. oktober 2009 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med krone muligvis ikke har opfyldt patientens kosmetiske forventninger og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen med krone kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Dermed er der ikke sket en erstatningsberettiget skade i patientforsikringslovens forstand.

Codan fandt også, at den mindre skævboring ved tanden 5- ikke har haft betydning for tandens prognose. Hvis tanden giver anledning til gener og/ eller kronisk betændelse, kan rodbehandlingen omgøres.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. oktober 2009, men med ændret begrundelse.

Nævnet finder, at kronen på tanden +1 ikke er udført bedst muligt, da der er dårlig kanttilslutning, og at dette kan være årsag til problemerne med tandkødet.

Nævnet finder derfor, at der er sket en skade ved behandlingen af tanden +1. Skaden har dog ikke en sådan karakter, at den kan sidestilles med et skæmmende ar, og derfor opfylder den ikke kravet om en méngodtgørelse på minimum 5%. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for varigt mén eller anden erstatning eller godtgørelse.

Nævnet tiltræder Codans afgørelse om, at den mindre skævboring under rodbehandling-en af tanden 5- ikke har medført en erstatningsberettigende skade, da den efterfølgende rodbehandling følger rodens kanal. Det forhold, at der efterfølgende opstod rodspids-betændelse ved den korrekt placerede rodfyldning, er ikke en følge af skævboringen, men en følge af tandens grundlidelse.