Skip to content

1605-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 27. august 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 18. februar 2010

Hændelsesforløb:

 

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der i perioden 2000 til 2002 fik fremstillet to kroner i venstre side af overkæben på tænderne +5 og +7 for at afhjælpe manglende okklusion i venstre side. Begge kroner blev i samme periode lavet om. Patienten søger om erstatning til udbedring af de to forhold.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 18. februar 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen af tænderne +5 og +7, da der ikke med overvejende sandsynlighed findes at være sket en skade omfattet af Lov om patientforsikring § 1.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at patienten før kronefremstillingen var belastet af bidfunktionelle gener, og at kronefremstillingen var en del af behandlingen af de bidfunktionelle gener. Når resultatet af klagesagen har medført tilbagebetaling af honoraret, og når nye kroner kan fremstilles, så er der tale om omgørelse af tidligere udført arbejde. Omgørelse er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning til denne del jf. Lov om patientforsikring § 1.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. februar 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at kronerne på tænderne +5,7 kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan - ikke omfattet af forsikringen.

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke med overvejende sandsynlig-hed er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring§ 1, stk. 1.