1608-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der ved undersøgelse den 28. oktober 2004 fik påsat en stift i tanden -6 uden komplikationer. Røntgen viste, at tanden -6 var rodbehandlet og med rodfyldninger som nåede tandens afslutning i tre kanaler. Efterfølgende blev tanden opbygget og restaureret med krone. Den 12. januar 2009 henvendte patienten sig med tabt krone på -6, og kronen blev recementeret. Røntgen taget den 3. september 2009 viste opklaring omkring tanden -6’s bagudvendende rod og den 7. september blev det konstateret, at der sandsynligvis var rodfraktur på bagudvendende rod i den øverste 3. del svarende til hvor rodstiften når til. Tandlægen vurderede, at rodstiften er for kort, og at rodfyldningen ikke er i orden.

Patienten søger derfor om erstatning til udtrækning af tanden -6 og efterfølgende implantat/ brobehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. januar 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1.

Codan vurderede, at hvis røntgen dateret 2009 sammenholdes med røntgen 2004 er rodfyldningen udført i overensstemmelse med god faglig standard, ligesom stiftens længde med overvejende sandsynlighed ikke er årsag til, at tandens rod frakturer. En komplikation som denne forekommer oftest i rodbehandlede og stiftopbyggede tænder og er hændelig, men udgør ikke en behandler-påført fysisk skade. Komplikationen er med overvejende sandsynlighed dels en konsekvens af tandens tilstand forud for krone-behandlingen og dels en følge af den belastning som en krone på en svækket tandrod betyder.

Der er med overvejende sandsynlighed ikke sket en behandler-påført skade, og der kan derfor ikke ydes erstatning.

Behandlingen med krone på tanden -6 har muligvis ikke opfyldt forventningerne om en længere holdbarhedsperiode, men dette forhold er alene et spørgsmål mellem behand-lende tandlæge og patienten.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. januar 2010 med delvis ændret begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den gennemførte rodbehandling eller stiftisættelse er årsag til den opståede rodfraktur, men derimod tandens forudbestående tilstand. Selv om nævnet – modsat Codan – finder, at rod-behandlingen ikke var udført bedst muligt, da den på røntgenbilledet ikke ser helt tæt ud, finder nævnet det ikke overvejende sandsynligt, at dette er årsag til rodfrakturen.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.