Skip to content

1620-10

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis

Beskrivelse:

Tandskadeankenævnet har den 1. oktober 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 25. marts 2010 med delvis ændret begrundelse

Tandskadeankenævnet har den 1. oktober 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 25. marts 2010 med delvis ændret begrundelse

Hændelsesforløb:

 

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der efter et traume fik fremstillet kroner til tænderne 4,2,1+ i oktober/ november 2009. Kronerne blev cementeret den 13. november 2009. Ved kontakt den 5. januar 2010 klagede patienten over, at tandlægen havde ødelagt noget af kronen, og det ønskede patienten ikke at betale.

Patienten søger derfor nu om erstatning for fraktur af porcelænskronen på tanden +1.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 25. marts 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke med overvejende er sket en skade, der er omfattet af loven, da der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus. Codan fandt i den forbindelse, at behandlingen kan omgøres ved en fornyet kronebehandling, og omgørelse er ikke en skade i lovens forstand. Omgørelse af allerede udført behandling er principielt et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. marts 2010 med delvis ændret begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der ud fra det foreliggende materiale ikke er fremlagt dokumentation for beskadigelse af +1 og at der derfor ikke er grundlag for at antage, at der er sket nogen skade på kronen +1.

Nævnet skal tilføje, at en eventuel skade på kronen på tanden +1 ville være omfattet af forsikringen, såfremt en sådan var opstået i forbindelse med behandling af tænderne 4,2,1+.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.