Skip to content

1623-10

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnets formand har den 4. november 2010 truffet afgørelse.

Hændelsesforløb:

 

Sagen drejer sig om en nu 57-årig mand, der har konsuleret den samme tandlæge regelmæssigt for undersøgelse og behandling frem til 2007. Ved skift til anden tandlæge den 4. oktober 2007 blev det konstateret, at tanden +6 var med et stort og dyb cariesangreb med nær relation til tandens nervekammer. Tandlægen vurderede, at tandens prognose var ringe, men patienten ønskede at bevare tanden. Tanden skal derfor rodbehandles, opbygges og kronebehandles. Den 5. august 2008 viser røntgen af tanden 5+, at der er totalt knoglesvind, hvorfor tanden blev trukket ud den 2. september 2008 uden komplikationer.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 4. februar 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen af tænderne +6 og 5+ i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 2, nr. 1.

Codan fandt, at manglende diagnostik og rettidig behandling af caries i tanden +6 har ført til, at tanden +6 nu skal rodbehandles og opbygges. Da tanden allerede forud for diagnosticeringen af caries var forsynet med en stor sølvfyldning og var kroningsmoden, skal der foretages fradrag svarende til kronebehandlingen af tanden +6, da denne behandling under alle omstændigheder ville have været nødvendig for at bevare tanden på langt sigt.

For så vidt angår tanden +5 fandt Codan, at en korrekt og rettidig indsat behandling med overvejende sandsynlighed kunne have bevaret tanden 5+. En korrekt behandling ville have involveret en fornyet rodbehandling, eventuelt suppleret med en kirurgisk rodbehandling samt opbygning og kronebehandling af tanden 5+. Da denne behandling ville have været nødvendigt for at bevare tanden på lang sigt, skal der i forbindelse med en protetisk behandling foretages et fradrag svarende til udgifterne ved behandlingen, som patienten under alle omstændigheder selv skulle have afholdt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Den af Codan trufne afgørelse af 4. februar 2010 stadfæstes i henhold til den af Codan anførte begrundelse.

 

Det fremgår således, at sagen drejer sig om erstatning for tanden +6, der nu skal rodbehandles og opbygges, samt erstatning for tanden 5+, der med overvejende sandsynlighed kunne være bevaret og således ikke skulle være trukket ud, som det er sket.

 

De anker over de foretagne fradrag i erstatningen for de udgifter, som De skulle have afholdt, hvis tænderne skulle have været bevaret på længere sig. Fradragene er begrundet i de henset til røntgenmateriale mv. behov for behandling, som var til stede på skadestidspunktet, nemlig kronebehandling af tanden +6 og rodbehandling evt. kirur-gisk, opbygning og kronebehandling af tanden 5+. De nævnte fradrag er således helt i overensstemmelse med gældende praksis, idet patientforsikringen alene erstatter den skete skade og ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændig-heder, såfremt skaden ikke var indtruffet.

 

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.