1625-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig mand, der den 28. marts 2006 fik tanden +4 forsynet med rodskrue og plastopbygning med henblik på kronefremstilling. (Tanden var tidligere i november 2004 blevet rodbehandlet i udlandet, formodentlig som følge af nekrose på grund af dyb fyldning med tæt nerverelation.) Herefter udeblev patienten og meldte afbud til flere aftalte behandlingstider. Ved konsultation den 15. maj 2007 blev det konstateret, at resttanden +4 var knækket for lang tid siden, og at der er caries ind under opbygningen og ned i tanden. Det var kun muligt at isætte en ny kort rodskrue i forreste rodkanal, hvilket var nødvendigt for retention af en krone, da hele den naturlige tandkrone var væk. Der blev herefter fremstillet en ny plastopbygning og krone, som blev cementeret på tanden den 20. juni 2007. Den 23. april 2009 var kronen løs, og der blev fremstillet en støbt opbygning og krone uden beregning. Ved behandling den 13. maj 2007 havde patienten siden sidst haft dårlig smag og lugt fra tanden, og det blev konstateret, at der var blødning fra palatinale rodkanal samt at et punkt oralt i kanalen gjorde ondt. Tandlægen konkluderede derfor, at der formentlig er tale om en parietal perforation lavet ved udboring af orale stift tilbage i 2006.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udtrækning af tanden samt for isættelse af et implantat i regio +4.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. februar 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1 og § 2.

Codan vurderede, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i forbindelse med behandlingen i marts 2006, da røntgen viser, at tanden før behandlingen manglede tandsubstans til knogleniveau og centralt i tanden omkring rodfyldningen under knogleniveau. Tanden har derfor med overvejende sandsynlighed allerede på dette tidspunkt været destrueret i sådan grad, at genopbygning ikke har været mulig. Codan fandt også, at tanden har været knækket i lang tid forinden den 15. maj 2007, og at det lange forløb med fraktur og yderligere cariesdestruktion har umuliggjort holdbar restaurering, selv om dette mod formodning kunne være udført i 2006.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 1. februar 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade ved behandlingen den 28. marts 2006, da røntgenbillede dateret den 23. januar 2006 viser, at tanden +4 var destrueret i en sådan grad, at den var ekstraktions-moden allerede før behandlingen den 28. marts 2006. Den parietale perforation er således ikke årsagen til tandens dårlige prognose.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.