Skip to content

1640-10

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 29. november 2010 ændret Codans afgørelse af 23. april 2010.

Hændelsesforløb:

 

Sagen drejer sig om en nu 64-årig mand, der skiftede til ny tandlæge den 14. april 2008 for at få tanden 8- udtrukket, hvilket skete samme dag. Den 28. april 2008 blev det konstateret, at patienten havde paradentose, og der blev foretaget udvidet parodontalbehandling. I efterforløbet blev der foretaget diverse plastfyldninger samt paradentosebehandlinger og ved kontrol den 18. september 2008 blev der konstateret, at der var en meget fin pocheforbedring. Patienten henvender sig til en ny tandlæge den 24. september 2009, da han ønskede en vurdering af, om der var paradentoseproblemer i tandsættet samt oplysning om muligheden for fremstilling af bro i højre side af overkæben, da tanden 6+ manglende. Det blev konstateret, at der ikke var paradentose, og at mundhygiejnen var fin. Den 10. november 2009 henvendte patienten sig igen, da han havde murren i området +4. Det blev konstateret, at der var insufficient restaurering af tanden 6- på tyggefladen samt slid i flere tandhalse og skæv stift i tanden +4 med muligvis parietal perforation. Der blev efterfølgende forsøgt rekvisation af røntgenbilleder hos anden tandlæge, og den 21. januar 2009 blev tanden +4 ekstraheret.

Til orientering kan det oplyses, at Regionstandlægenævnet den 14. januar 2009 har givet patienten delvis medhold i klagen over tandlægen. For tanden 8- vedkommende ses på røntgenbillede af 14. april 2008 et stort cariesangreb, som efterfølgende har medført fjernelse af tanden. Dette forhold skal anmeldes til praksisforsikringen. Derudover er det Tandlægenævnets opfattelse, at der er tale om et udskudt behandlingsbehov med kroner og indlæg. Behandlingen er hverken blevet mere kompliceret eller dyrere som følge af, at den først udføres nu. Tandlægenævnet kan ikke ud fra det foreliggende materiale se nogen begrundelse for, at der er foretaget udvidet parodontalbehandling, idet en klinisk undersøgelse den 14. april 2008 ikke viste pocher på over 4 mm.

Patienten søger om erstatning for tab af tanden +4 samt isættelse af bro og tab af tanden 8-.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 23. april 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden 8- i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tabet af tanden 8- kunne være undgået, da tanden med overvejende sandsynlighed kunne være bevaret ved diagnostik og behandling i tidsrummet fra 2002 og frem til 6. november 2007. Hvis der er faglig begrundelse for erstatning af tanden 8-, imødeses behandlingsforslag incl. priser til godkendelse inden behandlingen påbegyndes. Hvis der ikke findes faglig begrundelse for erstatning af tanden 8-, kan tabet af tanden 8- godtgøres med 2.000 kr.

Codan fandt desuden, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden +4, da det ikke er overvejende sandsynligt, at kronebehandlingen er foretaget hos den behandlende tandlæge. Codan har lagt vægt på, at udskrift fra sygesikringen alene viser, at der i perioden 2002 til efteråret 2007 er udført regelmæssige undersøgelser og tandrensninger samt enkelte fyldningsbehandlinger. Der har i øvrigt ikke været fremlagt røntgen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 23. april 2010, som anført nedenfor.

 

Nævnet har fået adgang til yderligere journalmateriale, som godtgør, at kronefremstilling-en til +4 er foretaget af den anførte tandlæge.

 

Nævnet finder det overvejende sandsynligt ud fra det foreliggende journalmateriale, at der i forbindelse med kronebehandlingen af tanden +4 i 2000 er sket en parietal perforation. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalnotat af 21. januar 2008, at tanden knækker svarende til stiftens perforation. Der ses fibrøst væv svarende til perforation samt resorptionslignende knoglevæv.

 

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden +4 i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Sagen hjemvises til Codan med henblik på fastsættelse af erstatningens størrelse og omfang.