Skip to content

1642-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 29. november 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 16. februar 2010.

Hændelsesforløb:

 

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der ifølge røntgen dateret den 17. december 1997 havde fået rodbehandlet og opbygget tanden -6, der var med en beskeden mængde resttandsubstans. Efterfølgende blev tanden kronebehandlet, og røntgen dateret den 1. november 2000 viser tanden -6 med mindre underskud langs kronens kanter. Der ses ingen tegn på caries under kronen. Patienten konsulterede herefter ikke tandlægen frem til 2003, hvor der blev taget røntgen af tanden -6 i forbindelse med klinisk undersøgelse. Det blev konstateret, at der var et stort cariesangreb i tanden -6, og tanden måtte efterfølgende fjernes. Den 15. marts 2007 henvendte patienten sig med ømhed ved -8, men ønskede ikke røntgen. Der blev udleveret solotandbørste, og givet instruktion i renhold med henblik på at undgå caries i tanden -7’s bagud vendende flade. Den 23. marts 2007 blev det konstateret ved røntgen, at tanden -8’s beliggenhed var således, at der var risiko for påvirkning af tanden -7. Der var samtidig ømhed fra området, og tanden blev derfor fjernet. Den 13. august 2008 blev det konstateret ved røntgen, at der var caries i tanden -7’s distale flade.

Patienten søger om erstatning til implantat for tabet af tanden -6, erstatning til behandling af tanden -7 med krone samt erstatning for udgifterne til fjernes af tanden -8.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 16. februar 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke var sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1/ Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det må anses for overvejende sandsynligt, at tabet af tanden -6 skyldes grundlidelsen caries og ikke en behandler-påført skade. Der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til lovgivningen.

Codan fandt endvidere, at der ikke ses tegn på påført skade i forbindelse med den udførte behandling af tanden -8, og der kan derfor ikke ydes erstatning til behandlingen.

Codan fandt desuden, at det forhold, at der udvikles caries i tanden -7 ikke i sig selv udgør en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke ydes erstatning til behandling af tanden -7.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 16. februar 2010, men med delvis ændret begrundelse.

 

Nævnet finder – modsat Codan – at den mest sandsynlige årsag til skaden på tanden -6 er, at kronen på tanden ikke var tilstrækkeligt forankret. Krav på erstatning vedrørende denne tand er imidlertid forældet efter Forældelsesloven fra 1908. Efter denne lov forældes et krav 5 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til kravet. Det fremgår i den forbindelse af journalen fra den 14. august 2003, at tanden -6 er destrueret af caries og skal fjernes. Det må efter oplysningen herom i journalen lægges til grund, at patienten blev informeret herom. 5-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var overholdt, da sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring. Imidlertid følger det af loven, at man – efter at Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse i sagen - skal iværksætte afbrydelse af forældelsen, f.eks. ved at indgive anmeldelse til patientforsikringen, inden rimelig tid, når den oprindelige forældelsesfrist er udløbet under sagens behandling. Det fremgår i den forbindelse, at Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse den 15. august 2008 og sagen blev først anmeldt i oktober 2009 til patientforsikringen. Der er således gået mere end 1 år efter afgørelsen, hvilket ikke kan betragtes som værende inden for rimelig tid. Kravet for så vidt angår tanden -6 er derfor forældet.

 

Nævnet finder endvidere, at det forhold, at der udvikles caries i tanden -7, har årsag i tanden -8’s lejring tæt op ad -7, hvorved der kan opstå caries på trods af instruktion om grundig renholdelse af tanden -7. Dvs. caries opstår som følge af tændernes placering, og ikke som følge af den udførte tandbehandling.

 

Nævnet finder desuden, at der ikke er sket en skade ved behandlingen af tanden -8, da der er indikation for fjernelse af tanden på grund af resorption i -7 og på grund af ømhed omkring tanden. Behandlingen ses i øvrigt at være udført bedst muligt.

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.