1643-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig kvinde, der har konsulteret den samme tandlæge for undersøgelse og behandling siden 1970. I 1984 blev det noteret, at der var gingivitis, og at det blødte meget. Der blev derfor behandlet med ætsning. I 1985 blev det noteret, at der var begyndende paradentose, nøje instruktion. I 1987 blev det noteret, at paradentosen var bedret. Patienten blev i 1988 instrueret i, at tandstikkere skulle bruges dagligt, og i 1989 blev der noteret facial poche 6 mm. Den 16. juni 1992 blev der noteret pocher 5 mm, brug tandstikkere flittigt, ikke god hjemmepleje, paradentose. Den 10. februar 1993 blev der diagnosticeret parodontal absces, og røntgen viste ikke frembrudt hjørnetand, der blev fjernet kirurgisk. I perioden fra 1993 er der flere journalnotater vedrørende tandkødets tilstand, og den 5. november 1993 er der noteret PA-behandling mm. mange pocher 5-8 mm, nøje instruktion. Hibitane gel i alle pocher. Den 10. november 1993 er der noteret tandrodsrensning ved 5- poche 6 mm, tandrodsrensning -6 poche 8 mm, +6 8 mm. Der blev taget røntgen af -6 og +6, og der blev ilagt Elyzol i alle pocher. Den 3. juni 1997 er der noteret pocher ved kindtænder 8 mm. Der blev ydet almindelig paradentosebehandling og enkelte tandrodsrensninger. Den 13. juni 1997 blev der foretaget kontrol af paradentosebehandling, og det blev noteret evt. til specialist. Herefter blev der frem til 2000 givet flere almindelige paradentosebehandlinger og tandrodsrensninger samt instruktioner i mundhygiejne og i den forbindelse blev der den 6. maj 1999 noteret mange dybe pocher. PA-behandling. Fra 2000 til 2008 er der ikke noget optegnelser vedrørende tandkødet. Den 10. oktober 2008 blev det noteret, at tanden 7+ var løs 3. grad og den 16. marts 2009 var der løsning af flere tænder. PA-behandling. Den 3. juli 2009 blev der noteret børste bedre. Desuden blev der givet tandrensning.

Patienten søger om erstatning for udgifterne til behandling af paradentose, nye tænder samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. marts 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen ikke har været bedst mulig under de givne forhold, da tandlægen gennem mange år har været opmærksom på forekomst og udvikling af paradentose. Der er ikke udført systematiseret behandling af paradentose. Der er ikke foretaget systematisk registrering af sygdomsforekomsten og udviklingen af sygdommen, og der er ikke anvendt røntgen til støtte for diagnostikken. Den givne paradentose-behandling har dermed ikke været bedst mulig.

Bedst mulig behandling fordrer sufficient journalisering af sygdommens forekomst, instruktion i foranstaltninger til at standse/ begrænse sygdomsudviklingen, iværksættelse af systematisk behandling i nødvendigt omfang samt udfærdigelse af regelmæssig pocheregisterering og regelmæssige diagnostiske røntgen for at følge sygdommen og virkningen af den iværksatte behandling.

Det findes i den forbindelse overvejende sandsynligt, at tidlig indsats med sufficient behandling havde medført, at hovedparten af patientens tænder kunne være bevaret.

Forsikringen betaler derfor rimelige udgifter til den behandling, der nu er nødvendig for paradentosebehandling af de tænder, der kan bevares samt erstatning for de tænder, der mistes som følge af skaden, men med fradrag for sparede udgifter til den behandling, der skulle have været udført, såfremt skaden skulle være undgået.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 4. marts 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at paradentosebehandlingen ikke har været bedst mulig, da der ikke er udført systematiseret behandling. Således er der ikke foretaget systema-tisk registrering af sygdomsforekomsten og udviklingen af sygdommen samt anvendt røntgen til støtte for diagnostikken. Dette gælder både behandlingen før og efter år 2000. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at der i perioden 2000-2008 ikke er nogle optegnelser vedrørende tandkødet.

Afgørelser om patientens ret til erstatning forudsætte ikke en stillingtagen til, hvilken tandlæge, der måtte være ansvarlig for skaden.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.