Skip to content

1649-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 29. november 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 10. marts 2010.

Hændelsesforløb:

 

Sagen drejer sig om en nu 35-årig kvinde, der startede i behandling hos den behandlende tandlæge den 25. februar 2008, hvor der blev lavet en mindre glasionomer fyldning i tanden -6. Den 9. september 2008 viste røntgen, at tanden -6 var med beskeden mængde resttandsubstans og med en stor plastfyldning. Der var omfattende caries med nær relation til tandens nerve under fyldningen, og tandlægen diagnosticeret, at der var risiko for involvering af tandens nerve. Der blev pålagt et desinficerende middel. Den 9. oktober 2008 havde patienten smerter fra tanden, og rodbehandling blev påbegyndt. Da der fortsat var betændelse ved de efterfølgende rodbehandlingen, blev tanden trukket ud den 4. juni 2009.

Patienten søger nu om erstatning for tabet af tanden -6 i form af et implantat.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 10. marts 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at cariesangrebet i tanden -6 med overvejende sandsynlighed var så omfattende og resttandsubstansen så beskeden, at tanden -6 var en usikker tand, som var udtrækningsmoden ved henvendelsen hos den behandlende tandlæge. Den behandling, som nu skal udføres, er derfor den samme, som kunne være udført ved behandlingens start. Behandlingen med implantat kan udføres på samme betingelser nu, som tidligere, og der er dermed heller ikke vedrørende dette forhold sket en skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 10. marts 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden allerede forud for behandlingen i februar 2008 var stærkt destrueret. Den mellemliggende periode på ca. 6 måneder har derfor ikke forringet tandens prognose, og den behandling, der blev udført efterfølgende, var den samme, som kunne have været udført i februar 2008.

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.