1696-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 4. oktober 2008 fik konstateret fraktur af porcelænskrone distalt. Kronen blev fjernet, og der blev konstateret caries, som blev fjernet efterfølgende den 13. november 2008, hvor der tillige blev taget aftryk til ny krone, som blev cementeret den 20. november 2008. Af journalnotat af 6. maj 2009 fremgår det, at patienten har haft abces svarende til 6- og fået penicillin fra lægevagten. Røntgen viste opklaring distalt, og det blev anbefalet at foretage retrograd rodfyldning hos kirurg. Den 26. august blev der atter ordineret penicillin, da 6+ var blusset op igen, og røntgen den 31. august 2009 viste opklaring mesiale kanal. Den 9. september 2009 konstaterede anden tandlæge under operation, at der var fordybet tandkødslomme ind i rødderne forgreningspunkt, og at tanden ikke kan bevares. Tanden blev derfor fjernet, og det kunne efterfølgende konstateres, at der var brudlinie i røddernes forgreningspunkt.

Patienten søger nu om erstatning for den udførte kronebehandling, undersøgelse den 2. september 2009 før operationen, udgiften til operationen den 3. september 2009 samt for erstatning til implantat regio 6-.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. juni 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den efterfølgende konstateret rodfraktur har årsag i tandlægens behandling, men derimod kan henføres som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning. Der er dermed ikke med overvejende sandsynlighed sket en behandler-påført fysisk skade. Årsagen til den opståede rodfraktur må søges i det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling og nødvendig stiftindsættelse. Rodfrakturen og dermed tabet af tanden 6- må således henføres som en hændelig, omend beklagelig følge til tandens i forvejen svage tilstand, og dermed er der ikke grundlag for erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. juni 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at den opståede fraktur er sket som følge af tandens i forvejen svækkede tilstand og ikke den gennemførte kronebehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.