1706-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 49-kvinde, der den 28. oktober 2008 fik foretaget en plastfyldning i tanden +5 i tygge og bagudvendende flade. Ved kontrol den 27. januar 2010 blev det konstateret ved røntgen ?, at der var caries i tandhalsen i forbindelse med fyldningskanten. Der blev efterfølgende foretaget renboring med perforation til nervekammeret, samt rodbehandling.

Patienten søger derfor nu om erstatning til udgifterne til rodbehandling og efterfølgende kronebehandling, som nu skønnes nødvendig.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. september 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at når der i tanden +5 findes caries under en 14 måneder gammelfyldning, er der med overvejende sandsynlighed tale om efterladt caries, som kunne have været fjernet i forbindelse med første behandling af tanden. Dybe huller, som har nær relation til nervekammeret i tanden, vil altid udgøre en stor risiko for, at der opstår nervebetændelse, hvorved et behov for rodbehandling opstår. Der har således med overvejende sandsynlighed været risiko for nervepåvirkning og udvikling af nervebetændelse allerede ved første behandlingstiltag, også såfremt tanden var blevet renboret dag.

Codan fandt derfor, at den behandling, der nu skal udføres, er gennemførelse af udskudt behandling, da en rodbehandling kan udføres på samme præmisser nu som tidligere. Dette gælder tilsvarende den fremtidige kronebehandling af tanden, da behovet for kronebehandling af tanden +5 var til stede allerede i 2008 på grund af defekten i tanden. Denne svækkelse er en følge af de tidligere behandlinger af caries. Gennemførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade omfattet af loven, og forsikringen kan derfor ikke yde erstatning til udgifterne i forbindelse med behandling af tanden +5.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 3. september 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at en oprindelig renboring den 28. oktober 2008 ville have medført en tilsvarende perforation, som den der senere har fremkaldt behovet for rodbehandling og dermed også behovet for en stiftisættelse forud for den i forvejen indicerede kronebehandling.

Nævnet finder således ligesom anført i Codans afgørelse, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.