1712-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der i perioderne 1964 til 1971 og 1981 til 2009 konsulterede samme tandklinik regelmæssigt for undersøgelse og behandling. I perioden fra 1981 til 1988 blev der udført undersøgelser, tandrensninger og fyldningsarbejder, og den 21. juni 1988 blev der udført almindelig paradentose-behandling med tandrodsrensning +7,8. Tænderne +7,8 blev kontrolleret den 30. juni 1998, hvor de blev skyllet med et bakteriehæmmende middel. Den 29. marts 1989 blev der givet individuel forbyggende behandling og tandrodsrensning -5,6. Der blev taget bite wings den 13. april 1989, hvor der også blev foretaget kontrol af individuel forebyggende behandling. Den 17. august 1989 er der noteret subgingival tandsten 4+4 og 1+1. Den 23. november 1989 blev der renset ud 7,6,5+ og -4,5 og der blev givet instruktion. Den 21. februar 1990 var tilstanden ved 7,6,5+ og -4,5 pæn. Ved kontrol den 16. maj 1990 er der noget øget blødningstendens i underkæbefronten og det blev renset subgingivalt. Den 16. august 1990 blev der taget røntgen regio 6,5,4-, da patienten følte isning, og det beskrives med intet abnormt. Der blev udført tandrensning. Den 5. december 1990 blev der givet individuel forebyggende tabehandling, og den 19. december blev der lavet tandrodsrensning 8,7,6,5,4 og +5,8 samt 8,7,6,5-5,6. Der blev givet instruktion og skyllet. Ved kontrol den 8. januar 1991 blev det noteret, at tandkødet var fint uden blødning ved sondering. Der blevet taget røntgen af underkæbefortænderne den 18. april 1991 og patienten blev orienteret om knogletab. Den 8. august 1991 er der pænt tandkød, men obs for regio 4,3+. Det blev lavet tandrensning, og der fandtes let blødning ved sondering i kindtandsområderne. Den 6. marts 1992 blev der taget bite wings, og den 12. marts 1992 blev der noteret pochediagram status quo, se 1988, og det blev skyllet med Hibitane. Ved kontrol den 30. marts 1998 blev der noteret gingiva ved 5,4+ og -5,6 bleg, stramt bundet og uden blødning. Den 11. juni 1992 blev der fundet generel blødning ved sondering. Tænderne blev renset, og den 24. juni 1992 blev der noteret generel bedring, men stadig blødning regio 5,4-5,6. Den 20. juli 1992 blev der noteret stadig blødning, og der blev givet reinstruktion, og den 31. august 1992 var der lidt blødning ved sondering, og der blev givet reinstruktion. Den 19. oktober 1992 blev der lavet tandrodsrensning 2,1+1,2 og -5,6, foruden generel tandrensning. Tænderne 2,1+1,2 blev kontrolleret den 2. december 1992, og den 9. marts blev der konstateret generel blødning ved sondering, at pochedybderne er den samme som i december 1992, og at patienten er klar over tandkødets tilstand. Der blev lavet generel tandrensning og skyllet med Hibitane, og der blev aftalt kontrol 14 dage senere. Den 22. marts 1998 var tandkødet ikke bedret yderligere. Ved kontrol den 19. juli 1993 blev der lavet tandrensning, og der blev taget røntgen på grund af tryk på tandkødet ud for +2,3, men der fandtes intet abnormt. Der blev fortsat med tandrensninger mindst hver tredje måned frem til den 3. maj 1995, hvor der blev udført generel almindelig paradentosebehandling. Den 13. november 1995 blev tanden +8 trukket ud, og der blev konstateret fistel regio +3, der blev rodbehandlet med rodfyldning den 9. januar 1996 efter flere behandlingsseancer. Den 10. april 1996 blev der konstateret generel øget blødningstendens, og der blev lavet tandrensning. Patienten blev desuden orienteret om, at tandstikker skal anvendes hver dag. Den 29. april 1996 var der generelt stor bedring, og den 8. august 1996 blev det konteret, at der var bedring i tandkødet. Den 28. november 1996 blev foretaget almindelig paradentosebehandling med rodrensning og igen den 9. december 1996, hvor tanden 8+ tillige blev trukket ud. Patienten blev instrueret i daglig skylning med Hibitane i 14 dage, og der blev noteret løsning af tanden 4+. Den 3. april 1997 var blødningstendensen mindre, og tanden 4+ var løs af 1. til 2. grad. Ved kontrol den 9. juni 1997 var der hævelse ved 6+, men der fandtes intet fremmedlegeme i tandkødslommen. Der blev desuden lavet tandrodsrensning. Den 23. juni 1997 var tilstanden ved 6+ fin. Den 14. april 1998 blev der ud over tandrensning lavet tandrodsrensning 4+, og det blev noteret, at gingiva var fin og uden blødning samt at der var reduktion af tandkødslommernes dybde i underkæben. Frem til 16. januar 2001 blev der fortsat lavet hyppige tandrensninger. Den 16. januar 2001 blev det konstateret, at tanden 4+ var tabt på grund af fuldstændigt fæstetab, og der blev fremstillet en bro 6,5,4,3+, som blev cementeret den 1. februar 2001. Frem til den 17. februar 2004 blev der fortsat udført hyppige undersøgelser og tandrensninger. Ved kontrol den 14. april 2004 blev der konstateret rødme ved 7-, og røntgen viste furcaturinvolvering. Det blev målt tandkødslomme på 7 mm, og der var hævet lymfekirtler. Desuden kom der kløe og hævelse ud for 7-, og der blev ordineret antibiotika. Den 18. maj 2004 var forholdende ved 7- pæne, men den 7. november 2004 var tanden løs af 1. grad. Der blev fortsat foretaget hyppige undersøgelser og tandrensninger frem til 30. april 2007, hvor tanden -8 blev trukket ud på grund af påbidning af tandkødet i overkæben. Den 24. september 2007 var der hævelse ved -6, hvor der blev konstateret knogledestruktion, især ved bagerste rod. Tanden blev derfor trukket ud den 4. oktober 2007. Den 21. januar 2008 blev der noteret, at der under en ferie har været tandbyld ud for 1+, der blev behandlet med penicillin. Det blev i den forbindelse konstateret, yderligere knogletab, dog uden løsning af tanden. Det blev lavet tandrodsrensning, hvor der blev fundet betændelsessekret i tandkødslommen. Der blev lavet henholdende behandling af tanden 1+, og den 30. juni 2008 blev der konstateret stramt bundet blegt tandkød ud for tanden. Den 22. januar 2009 blev patienten henvist til anden tandlæge med henblik på behandlingsplanlægning med delprotese i overkæben efter af tanden 1+. Den 29. januar 2009 blev det noteret, at behandling med unitor i overkæben vil blive iværksat i løbet af foråret. Patienten skiftede herefter tandlæge den 10. august 2009, hvor tandlægen konstaterede, at der var forekomst af paradentose med fæstetab, og der blev foretaget intensiv behandling med tandrensning og tandrodsrensninger. Der er herefter blevet udarbejdet en behandlingsplan, der omfatter midlertidig delprotese i overkæben og tab af 7- og 4-, hvor der foruden fæstetab ses rodfraktur.

Patienten søger nu om erstatning for de mistede tænder samt godtgørelse for varigt mén for kindtanden i underkæben.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. juni 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Codan fandt, at det var overvejende sandsynligt, at behandlingen for paradentose har været bedst mulig under de givne omstændigheder, men at behandlingen ikke har haft den ønskede effekt, der betyder, at tænder mistes som følge af grundlidelsen paradentose på trods af behandling.

Codan fandt i den forbindelse, at sygdomsudviklingen er løbende fulgt med poche-diagrammer med sammenligninger af pochesituationen gennem årene. Der har ikke kunne konstateres en voldsom udvikling i pochedybderne trods det fæstetab, der notorisk er sket. Desuden tider det på, at den udførte behandling med tandrensniger med korte intervaller har haft effekt på mundhygiejnen, da

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse 21. juni 2010, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behandlingen af parodontosen ikke har været bedst muligt, hvilket har medført tab af tænder. Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at der var iværksat supplerende behandling med antibiotikum og evt. kirurgisk behandling, da der er tale om en patient med aggressiv paradentose.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Sagen hjemvises til Codan med henblik på fastsættelse af erstatningens størrelse og omfang.