Skip to content

1597-10

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 28. oktoeber 2011 ændret Codans afgørelse af 8. juni 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret samme tandlæge for undersøgelse og behandling siden 1989. Der er i den forbindelse regelmæssigt blevet journaliseret, at der var tandsten, plak, og at patienten blev instrueret i mundhygiejne. Det er ligeledes journaliseret, at patienten blev informeret om tilstedeværelse af parodontosen, og der er med regelmæssige intervaller foretaget røntgenoversigtsbilleder, hvor det fremgår, at der på flere tænder udvikledes parodontose. Oplysningerne og billederne er dog ikke fulgt op af diagnostiske eller terapeutiske overvejelser, ligesom egentlig parodontose behandling ikke blev iværksat. Det er også journaliseret, at der blev foretaget tandrensning, men ingen egentlig parodontosebehandling.

Ved tandlægeskift i 2005 blev der konstateret en alvorlig og fremskreden parodontose, der krævede radikal behandling. Ved måling af tandkødslommerne den 25. april 2005 ses det, at mindst 20 af patientens 24 tænder havde sygeligt fordybede tandkødslommer på 5mm eller derover. Desuden viser røntgen taget i april 2005 et varierende og enkelte steder omfattende tab af tandbærende knogle især omkring tænderne 7,6,4+ og 7-7.

Patienten søger om erstatning til 5 implantater á 19.000 kr.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. juni 2011 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 19.000 kr.

Codan fandt, at den fortsatte nedbrydning af tandbærende knogle trods indsat behand-ling skyldes grundlidelsen parodontose og ikke den anerkendte skade.

Codan fandt, at forsikringen fortsat kan bevillige implantatbåret krone regio -6, men tabet af tanden -5 skyldes med overvejende sandsynlighed ikke skaden, men grund-lidelsen parodontose. Der kan derfor ikke ydes erstatning til implantat regio -4 og ikke til mellemleddet -5.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 8. juni 2011, som anført nedenfor.

 

 

Nævnet finder, at røntgenbillede fra februar 1992 viser, at der er udtalt destruktion af knogle omkring -5, ligesom pochediagrammet fra 25. april 2005 angiver en poche på 7 mm mesialt. Den forsinkede diagnostik og behandling af paradentosen er derfor med overvejende sandsynlighed årsag til tab af tanden -5 og det deraf følgende tab af tanden -4. Der kan derfor ydes erstatning for tab af tænderne -4,5,6 med det tidligere tilkendte implantat samt et nyt implantat i regio -4 samt en tre-leddet bro. Behandlingsoverslag af 22. marts 2011 kan godkendes og regning efter endt behandling skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling er erstatning.