Skip to content

1661-10

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 28. januar 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 9. april 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig mand, der har konsulteret samme tandlæge siden 1958 for regelmæssige undersøgelse og tandrensninger. Ved tandlægeskift den 3. marts 2009 blev der foretaget måling af patientens tandkødslommer, og 11 og 13 tænder i overkæben havde fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover. I underkæben var der ingen regn på fordybede pocher. Røntgen vises, at flere kindtænder var med tab af tandbærende knogle, især tænderne 6+,+5,6 og -7 var udtrækningsmodne. Tænderne blev derfor trukket ud. Der blev desuden diagnosticeret et behov for udvidet parodontal behandling med grundig tandrodsrensning, hvilket blev gennemført i perioden marts til august 2009. Desuden blev det konstateret den 3. marts 2009, at der var rodspids-betændelse på tænderne 5,4+,-4 og 5-, som krævede behandling. I samme periode blev der tillige udført cariesbehandling i tænderne 4+,3+2,3,4 med almindelige plast-fyldninger.

Patienten søger nu om erstatning til dækning af udgifterne til ovennævnte behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. april 2010 traf Codan afgørelse om, at skaden i form at tab af tænderne 6+,+5,+6 og -7 som følge af manglende diagnostik og behandling af paradentose er omfattet af loven.

Codan fandt, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige forsømmelser har medført, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab inden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat tidligere. Dette har medført behov for en mere intensiv paradentosebehandling med udvidet paradentosebehandling og omhyggelig rensning af rodfladerne, muligvis kombineret med kirurgisk paradentosebehandling med henblik på eliminering af de fordybede tandkødslommer.

Der kan derfor ydes erstatning til den nødvendige paradontalbehandling med fradrag svarende til de udgifter, som patienten har sparet igennem årene. Fradraget udgør 5.000 kr. Desuden ydes der erstatning til en aftagelig delproteste til erstatning for tænderne 6+5,6, da den parodontale situation ikke vurderes at være gunstig for en implantat-indsættelse, og tanden +7 ikke vurderes at være egnet til brobehandling. Endvidere kan der ydes erstatning for tab af tanden -7 med en kompensation på 2.000 kr.

Codan fandt endvidere, at rod- (og krone) behandling af tænderne 5,4+,-4 og 5- som følge af større fyldninger med en nær relation til tændernes nervekammer med rodspids-betændelse til følge, ikke er omfattet af loven, da der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade.

Codan fandt i den forbindelse, at der er tale om gennemførelse af udskudt behandling for disse 4 tænders vedkommende, ligesom den senere nødvendige behandling med opbygning og krone af tænderne 5,4+,-4 skulle patienten også selv have ofret.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. april 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke kan ydes erstatning til implantatbehandling, da der er tale om en aggressiv paradentose og udtalt tab af knogle i overkæben. Det vurderes derfor, at implantatbehandling ikke vil være egnet til udbedring af skaden.

 

 

Nævnet finder endvidere, at rod- og kronebehandling af tanden 5- kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som nævnt af Codan – ikke omfattet af forsikringen.

 

 

Nævnet finder endvidere, at der ikke foreligger den fornødne dokumentation for, at De har været sygemeldt som følge af behandlingen eller har haft gener som følge heraf, der kan sidestilles hermed. Der kan derfor ikke tilkendes en godtgørelse for svie og smerte.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring§ 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.