Skip to content

1708-10

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 28. januar 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 27. juli 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen første gang den 3. november 1994. Der blev lavet plastfyldninger i fortænderne 1+1 og ved eftersyn den 23. maj 1995 blev bite wings fra tidligere tandlæge eftersøgt. Den 6. juni 1996 blev der lavet plastfyldninger på tænderne 2+2. Ved kontrol den 13. februar 1996 blev der taget bite wings samt konstateret caries på tanden -7 mesialt, som blev udbedret med fyldning. Ved eftersyn den 24. juli 1997 blev der konstateret fraktur af mesiofaciale cusp på tanden -6, hvilket blev udbredret med en amalgamfyldning. Den 20. oktober 1997 blev guldfyldningen i tanden +5 recementeret, og det blev anbefalet at fremstille en MK-krone snarest. Herefter var patienten først til kontrol igen den 19. august 1999, ahgiveligt på grund af sygdom. Her blev det konstateret, at der var alt for meget tandsten, og der blev taget bite wings. Her blev det konstateret, at der var caries på tanden -6 distalt, som blev udbedret ved en fyldning den 26. august 1999. Desuden blev der lavet enkelte plastfyldninger i fortænderne 1-1. Ved kontrol den 9. februar 2001 blev der konstateret pæne pocher 2 mm. Ved den næste kontrol den 24. februar 2006 blev der taget røntgen af tænderne 7+7. Tanden 7+ blev trukket ud, og +7 samt 6+ blev forsynet med krone, henholdsvis den 15. marts 1997 og den 19. april 1997. Den 3. november 2006 blev der konstateret dyb caries i tanden -6, og tanden blev renset samt forsynet med midlertidig fyldning. Desuden blev det anbefalet at fremstille en krone til tanden. Den 17. november 2006 var tanden -6 symptomfri, og der blev lavet en plastfyldning. Den 18. maj 2007 blev der indled rodbehandling af tanden -6 på grund af necrose. Tanden -6 blev rodfyldt den 1. juni 2007, og den 6. juni 2007 blev der lavet ny plastfyldning med fornyet oplysning om behov for krone -6. Patienten var efterfølgende til undersøgelse og behandling den 12. juli 2007, den 21. august 2007, den 3. juni 2008, den 20. november 2008, den 28. november 2008 og sidst den 21. juli 2009, hvor det blev noteret, at fyldning i -7 var dyb. Patienten skiftes herefter tandlægen den 1. oktober 2009 på grund af to knækkede tænder. Der blev taget bite wings og enkelt optagelser af kindtænder i over- og undermunden, og der blev konstateret et omfattende behandlingsbehov på grund af caries og insufficiente fyldninger.  

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til reetablering af sit tandsæt.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. juli 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at der er tale om et tandsæt med høj cariesaktivitet og med deraf følgende mange og store fyldninger.

Codan fandt i den forbindelse, at det behandlingsbehov, der nu er konstateret, er overvejende vedligeholdelse af stærkt behandlede tænder, og i de tilfælde, hvor behandlingsbehovet måtte være en følge af mangler ved tidligere udførte tandlæge-arbejder, kan manglerne udbedres ved nye fyldninger eller ved kroner, der i forvejen var indicerede og foreslået. Der er derfor ikke sket en skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 27. juli 2010 med den af Codan anførte begrundelse.


Nævnet finder ligesom Codan, at der ved den nu nødvendige behandling er tale om opfølgende vedligeholdelse af tidligere gennemført behandling. Nævnet finder i den forbindelse, at røntgen fra 1999 viser, at tænderne allerede havde behov for krone-behandling den gang, og at der ikke ved den udskudte behandling er sket en forværring af muligheden for behandling af Deres tænder  

Journal fra perioden 2000 – 2006 er indhentet ved behandling af sagen i ankenævnet, men disse tilfører ikke sagen noget nyt.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.