1737-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 43-årig mand, der den 26. august 2001 fik indsat implantater til erstatning af tænderne 2+2 og 2-. Den 18. november 2002 blev det konstateret, at implantaterne var vokset fast med kæbeknoglen, og der blev derfor efterfølgende monteret kroner på implantaterne. Patienten henvendte sig telefonisk den 20. januar 2003, da der var en grim smag fra implantatet +2, og der blev aftalt tid til kontrol. Ved kontrol den 23. januar 2003 er der ikke noteret forhold vedrørende +2.  Den 14. august 2003 var tandkødet fint omkring implantaterne. Ved kontrol den 16. februar 2004 var der følsomhed fra læbesiden af +2, og der blev konstateret hård belastning på +2 på grund af tænderskæren. Det blev derfor behandlet med bidskinne. Desuden blev der foretaget røntgenoptagelse af +2, som er beskrevet værende velintegreret i kæben. Ved kontrol den 31. marts 2005 blev der konstateret paradentose, og der blev foretaget almindelig paradentosebehandling, herunder instrueret samt anbefalet dagligt brug af tandstikker og tandtråd ved implantaterne. Den 31. oktober 2005 blev der konstateret tandkødslomme på 5 mm ved implantatet 2+, og at der var stor forbedring generelt med hensyn til paradentosen. Ved undersøgelser d. 9. januar 2006, d. 5. juni 2007, d. 6. december 2007 og d. 7. maj 2008 er der ikke journaliseret forhold vedrørende implantaterne. Den 19. november 2008 blev der konstateret paradentose, og der blev reinstrueret i renhold i tandmellemrummene. Der blev desuden konstateret betændelsesudførselsgang ved implantatet +2. Ved undersøgelse den 18. maj 2009 blev der foretaget udvidet tandrensning og tandkødslommerne ved implantaterne blev behandlet med antibiotikum. Røntgen af implantat 2+ viste tab af 1/3 fæste ved implantatet, og der blev informeret om, at implantatet kan mistes. Den 30. november 2009 blev patienten informeret om, at der skal behandles for betændelse omkring implantaterne. Patienten blev derfor henvist til paradentosespecialist.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte samt forringelse af tænder og knogler.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. august 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 1-4 og § 3, stk. 1.

Codan fandt, at tandklinikken løbende har foretaget instruktion i opretholdelse af god mundhygiejne ved hjælp af tandtråd og tandstikkere. Der er specifikt blevet instrueret i renhold omkring implantaterne, ligesom der flere gange er blevet foretaget parodontose-behandling i kombination med behandling med antibiotica. På den baggrund finder Codan, at behandlingen har levet op til bedste specialiststandard.

Codan fandt endvidere, at der ikke er indikation for, at der skulle være fejl på instrumenter, eller at der kunne være foretaget anden, ligeværdig behandling, hvorfor betingelserne for anerkendelse efter PFL § 2, stk. 1, nr. 2 og 3 heller ikke kan anses for at være opfyldte.

Codan fandt desuden, at der heller ikke er grundlag for anerkendelse efter ”tålereglen” i PFL § 2, stk. 1, nr. 4, da der skal være tale om langt sjældnere situationer

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 31. august 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen har været bedst muligt, da der løbende er foretaget instruktion i opretholdelse af god mundhygiejne ved hjælp af tandtråd og tand-stikkere. Desuden er der specifikt blevet instrueret i renhold omkring implantaterne, ligesom der flere gange er blevet foretaget parodontose-behandling i kombination med behandling med antibiotica. Det forhold, at en korrekt udført behandling ikke lykkes, således at den muligvis skal gøres om, udgør ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-4.