1743-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 49-årig kvinde, der den 26. maj 2008 fik konstateret rodspidsbetændelse på tanden 7-. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden den 5. juni 2008, og det fremgår af journalen, at der var pusflod fra tanden. Ved fire efterfølgende konsultationer blev der foretaget indlæg med calciumhydroxid, og den 12. december 2008 blev behandlingen afsluttet med rodfyldning af tre kanaler. Den 1. maj 2010 blev der konstateret caries under fyldningen i tanden 7-, og det blev diagnosticeret revne i tanden. Det blev tillige journaliseret, at der var risiko for fraktur af tanden. Den 2. august 2010 er tanden flækket midt igennem, og den blev derfor trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne forbundet hermed, herunder implantat-behandling eller anden behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der med overvejende sandsynlighed ikke er sket en behandler-påført skade som følge af behandlingen.

Codan fandt, at den manglende anvendelse af kofferdam ikke kan berettige til erstatning, da den yderste negative konsekvens af manglende kofferdam alene vil kunne medføre behov for omgørelse af den tidligere udført rodbehandling, og omgørelse er ikke omfattet af forsikringen.

Codan fandt endvidere, at rodbehandlingen på tanden 7- med overvejende sandsynlighed er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, hvorfor betingelserne for anerkendelse efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1 ikke findes opfyldt.

Codan fandt desuden, at den opståede rodfraktur med overvejende sandsynlighed ikke har årsag i tandlægens behandling, men må derimod henføres som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden udefra kommende påvirkning. Årsagen til den opståede rodfraktur er således med overvejende sandsynlighed ikke den udførte behandling, men det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. oktober 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at årsagen til den opståede rodfraktur er tandens i forvejen svækkede tilstand grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries – og ikke er den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.