Skip to content

1747-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Apparatursvigt – PFL § 2.1.2/KEL § 20.1.2.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 25. februar 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 5. august 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 29-årig mand, der skulle have rodbehandlet tanden -6 den 12. januar 2010 på grund af smerter og rodspidsbetændelse. Det fremgår i den forbindelse af journalen, at det var blevet drøftet med patienten, om tanden skulle rodbehandles eller trækkes ud, hvorefter patienten valgte at få rodbehandlet tanden. I forbindelse med rodbehandlingen skete der en afbrækning af et rodinstrument i tandens ene forreste rodkanal. Den knækkede rodfil forhindrer, at tanden -6 kan rodbehandles tilstrækkeligt, og den 9. februar og 23. februar 2010 blev det forsøgt uden held at fjerne den knækkede rodfil. Røntgen dateret den 22. april 2010 viser betændelse på den skadede rod. Der skal derfor udføres en kirurgisk rodbehandling af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for tabet af tanden -6.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. august 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.

Codan fandt, at skaden i form af en knækket rodfil er omfattet af loven. Rodfilen forhindrer, at en almindelig rodbehandling kan udføres optimalt i den skadede rod, hvorfor rodspidsbetændelsen ikke kan behandles alene ved en almindelig rodbehandling. Tanden -6 skal rodfyldes normalt i tandens andre rødder, hvorefter den skadesudbed-rende behandling med en kirurgisk rodbehandling af den skadede tandrod kan udføres. Den kirurgiske rodbehandling erstattes af forsikringen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans af 5. august 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede taget under rodbehandlingen af -6 viser, at den skulle have været opbygget og kronebehandlet for at bevare tanden på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle være afholdt under alle omstændigheder. Det er uden betydning herfor, at patienten eventuelt ikke blev informeret om dette behandlingsbehov.

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.