1763-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 25-årig kvinde, der fik påbegyndt rodbehandling af tanden -6 den 16. januar 2009. Den 13. februar 2009 blev der foretaget mekanisk udrensning af tanden efter forudgående fastlæggelse af rodlængden. Patienten havde symptomer fra tanden den 26. februar 2009, og der blev derfor ilagt calciumhydroxid. Den 31. marts 2009 meldte patienten afbud til behandling den 16. april 2009 og ønskede i den forbindelse at udsætte behandlingen til efter fødsel. Der blev derfor den 25. juni 2009 foretaget mekanisk udrensning, og tanden blev midlertidigt aflukket. Det blev desuden aftalt, at patienten skulle henvende sig igen efter fødslen. Den 14. januar 2010 tog klinikken kontakt til patienten for at fortsætte behandlingen, og den 4. februar 2010 blev rodbehandlingen afsluttet. På grund det lange forløb blev der konstateret caries i tanden samt rodspidsbetændelse, og det blev konstateret, at prognosen for tanden var nedsat. Den 4. maj 2010 var der akut opblussen af rodspidsbetændelse og der blev givet penicillin. Patienten henvendte sig igen den 10. maj 2010, da hun ikke synes, at det havde hjulpet, og der blev givet mere penicillin. Den 18. maj 2010 var der stadig hævelse, og patienten blev informeret om den dårlige prognose. Patienten skiftede herefter tandlæge, og den 17. juni 2010 blev der konstateret rodfraktur og rodspidsbetændelse. Tanden blev derfor trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for den mistede tand med implantatbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at årsagen til den opståede rodfraktur og dermed tabet af tanden ikke skal søges i tandlægens behandling, men kan forklares i det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries. Rodbehandlede tænder er sprøde og har en betydelig risiko for fraktur. Udboringen i tanden, der var nødvendig for at gennemføre rodbehandling, svækkede tanden yderligere og øgede risikoen for fraktur. Rodfrakturen og det deraf følgende tab af tanden kan henføres som en hændelig, om end beklagelig følge til tandens svage tilstand og dermed er der ikke grundlag for erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. oktober 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at årsagen til tabet af tanden -6 er, at der opstod caries i tanden, som i forvejen var svækket på grund af den i gangværende rodbehandling. Dermed mistes tanden som følge af tandens grundlidelse caries og ikke den udførte tandbehandling.

Nævnet finder endvidere, at behandlingen har været bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.