Skip to content

1766-10

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 25. marts 2011 ændret Codans afgørelse af 24. september 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der den 2. oktober 2008 fik foretaget behandling af tanden 5- med en stor plastfyldning i tandens tyggeflade og såvel bagud som fremadvendende flade. Den 26. november 2009 blev der foretaget klinisk undersøgelse med oversigtsrøntgen hos tandplejer. Røntgen viser, at tanden 5- er med en almindelig størrelse plastfyldning uden tæt relation til tandens nervekammer, og der blev diagnosticeret caries i tandens fremadvendende flade. Den 17. marts 2010 blev tanden renboret i 3 flader, og der kunne konstateres en stor gennembrydning til tandens nervekammer. Tanden blev derfor rodbehandlet og plastopbygget. Desuden skal tanden 5- eventuelt behandles med en krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling i forbindelse med tanden 5-.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. september 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at røntgen dateret den 26. november 2009 viser tanden 5- med caries i tandens fremadvendende flade.

Codan fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at den nu nødvendige rodbe-handling og kronebehandling af tanden 5- er en følge af grundlidelsen caries.

Codan fandt således, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade omfattet af loven og forsikringen kan derfor ikke yde erstatning til udgifterne i forbindelse med behandlingen af tanden 5-.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 24. september 2010, som anført nedenfor.

 

 

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at det var behandlingskrævende caries i tanden 5- den 2. oktober 2008, hvilket ikke blev renboret ved behandlingen. Behand-lingen den 2. oktober 2008 har derfor ikke været bedst muligt, hvilket har medført, at der efterfølgende opstod behov for rod- og kronebehandling.

 

 

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Forsikringen dækker derfor udgifterne til rod- og kronebehandling. Behandlings-overslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes. Det bemærkes dog, at tanden er blevet rodbehandlet.