1788-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der den 1. marts 2001 fik indsat 7 implantater i overkæben svarende til tænderne 4,3,2,1+1,2,3, som var blevet fjernet 4 måneder tidligere på grund af fremskreden paradentose. I regionerne 1+1,2,3 blev der pålagt knoglespåner på grund af tynd knoglekam, og der var på implantaterne +1,2,3 ved isættelsen 3 blottede gevind på grund af tynd knoglekam i området. Den 25. oktober 2001 blev der skruet en 10-leddet fast bro (5+ til +5) på implantaterne. Efterfølgende blev der udført kontrol med 3 måneders intervaller. Paradentosen blev forværret i under-kæben. Den 23. september 2004 blev der noteret subjektive gener med ømhed under næsefløjen ved implantatet regio +3. Røntgen viste tab af meget knogle, specielt regio +1,2,3. Patienten blev bedt om at holde op med at ryge straks, hvilket også blev påpeget ved de efterfølgende kontroller. Den 1. september 2004 blev broen afmonteret, og der blev foretaget kirurgisk parodontal behandling, hvor der fandtes stort tab af knogle af horisontal karakter om implantaterne 1+1,2,3. Der blev derfor givet en forebyggende penicillinkur. Den 24. september 2004 konsulterede patienten en specialtandlæge, der foreslog knogletransplantation fra hoftekam. Ved kontrol den 20. oktober 2005 blev der igen foretaget en paradentose operation om 1+1,2,3 samt givet antibiotikakur. Desuden blev det bagerste broled i venstre side +5 fjernet fra broen for at mindske belastningen på implantaterne. I det efterfølgende forløb var patienten uregelmæssigt til kontrol indtil 2008, hvor en CT-scanning i juni 2008 viste total mangel på knogle om implantaterne +1,2. Disse implantater blev fjernet den 30. januar 2009, da det blev konstateret, at de var løsnede under en afmontering af broen. Patienten har herefter gået regelmæssigt til kontrol og behandling af paradentosen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling jf. behandlingsforslag af 20. september 2000.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. september 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at den udførte behandling med overvejende sandsynlighed er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Codan fandt endvidere, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus, da patientens knogleforhold som udgangspunkt var spinkel og uforudsigelige som følge af paradentosen. Behandlingen kan desuden omgøres, enten efter grundig overvejelse, ved fornyet implantatbehandling, eventuelt med en knoglegenopbygning, eller ved behandling med en aftagelig protese, der i højere grad imødegår de udfordringer, som en alvorlig paradentosesygdom fremkalder. Behandling med implantat eller protese kan udføres på samme præmisser nu som tidligere, og dermed er der ikke sket en skade. Udgifter til omgørelser er ikke omfattet af forsikringen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. september 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at implantatbehandling-en i 2001 er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, og at der ikke er sket en forringelse af Deres tandstatus som følge heraf. Selve det forhold, at en behandling ikke lykkes, udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere, at behandlingen med implantater kan omgøres under samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.