1812-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig kvinde, der ved konsultation den 18. marts 2010 fik lavet fyldningsbehandling af tænderne 7- og 5-. I den forbindelse blev der anlagt bedøvelse med i alt 5,1 ml. Septocain. Der blev efterfølgende konstateret hævelse i muskler og kind og en forskydning af ledskiven i højre kæbeled. Ligesom patienten havde gener i form af nedsat gabeevne og en række andre bidfunktionsgener. Der blev udført efterbehandling på Tandlægeskolen i perioden fra den 29. marts 2010 til den 6. september 2010, som indebar gabeøvelser, varme og smertestillende medicin. Af journalnotat af 6. september 2010 fra Tandlægeskolen fremgår det, at patienten kun kunne gabe halvdelen af, hvad hun havde kunnet. Desuden var patienten ikke hæmmet af nedsat gabeevne i hverdagen.

Patienten søger om erstatning for svie og smerte og ødelagt ferie.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1,jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Codan fandt, at følgetilstanden efter fyldningsbehandlingen forekommer i mindre end 2% af behandlingerne og skaden i form af bidfunktions gener ligger ud over, hvad man med rimelighed må tåle i forbindelse med en tandbehandling.

Codan fandt i den forbindelse, at generne med årsag i bedøvelsen vil være dækket af forsikringen. Netop det forhold, at der måtte anlægges 3 gange lokalbedøvelse tyder på, at der i forbindelse med et eller flere af kanylestikkene er sket en perforation af et blod-kar, hvorefter der er opstået hævelse og manglende effekt af bedøvelsesmidlet. Det er ikke usædvanligt, at der opstår et hæmatom, men det er sjældent og en alvorlig kompli-kation i forhold til en injektion med et bedøvelsesmedikament, at der efterfølgende opstår bidfunktionsgener. På den baggrund anerkendes de forbigående bidfunktionsgener som kan relateres til bedøvelsen.

Codan fandt dog også, at eventuelle gener med årsag i ledforskydningen ikke er dækket af forsikringen med årsag i, at et hvilket som helst langvarigt gab/ åbenbevægelse kunne udløse denne tilstand. Ledskiveforskydningen kan med overvejende sandsynlighed tilskrives en forudbestående belastningslidelse. Derfor vil eventuelle vedvarende gener og behov for bidfunktionsbehandling med skinne ikke være dækket af forsikringen, da dette behov må henføres til komplikationer fra kæbeleddet.

Codan fandt i øvrigt, at udgifter for delvist ødelagt ferie ikke kan erstattes, da den rekreative fordel ikke udgør et økonomisk tab, hvilket er en af erstatningsbetingelserne. Endvidere findes patienten ikke er været påført et varigt mén, som kan udløse en méngodtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 14. oktober 2010, som anført nedenfor.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at forskydningen af ledskiven er en del af den samlede komplikation til bedøvelsen med følgende ændrede bidfunktionelle forhold, hvorfor dette forhold også er dækket af forsikringen. Behandlingsoverslag for den nødvendige bidfunktionsbehandling skal derfor fremsendes til Codan med henblik på godkendelse før behandlingen iværksættes.

Nævnet finder endvidere, at der skønsmæssigt kan tilkendes en godtgørelse for svie og smerte på i alt 30.000 kr., som følge af de gener, De har haft i en periode i form af begrænsning af kost, smerter mv.

For så vidt angår godtgørelse for varigt mén for føleforstyrrelserne finder nævnet, at det er nødvendigt at indhente en erklæring fra en Bidfunktionsafdeling. Nævnet vil herefter tage stilling hertil.

Nævnet finder dog, at udgifterne til kiropraktorbehandling ikke kan dækkes, da der ikke er dokumentation for effekten heraf. Endvidere kan der i henhold til praksis ikke ydes erstatning for delvist ødelagt ferie, da dette ikke kan anses for et ”andet tab”, som nævnt i Lov om erstatningsansvar § 1.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.