1820-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der den 22. april 2010 påbegyndte rodbehandling af tanden 7+. Den 12. maj 2010 blev det konstateret, at der var en knækket rodfil i den bagud mod kinden vendende rodkanal, hvilket blev bekræftet ved røntgen. Ved kontrol den 16. juni 2010 var der smerter i højre side af overkæben, og der sås rodfil i den ene rod. Tanden blev derfor fjernet samme dag.

Patienten ønsker nu erstatning for tabet af tanden med implantat og implantatbåret krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. december 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med rodbehandlingen af tanden 5+ er knækket en rodfil, og denne hændelse ville som udgangspunkt være omfattet i henhold til loven. Den afbrækkede rodfil forhindrede behandling af roden gennem krone og videre behandling af gener kunne således ske ved kirurgisk rodbehandling.

Codan fandt dog, at da tanden 7+ nu er fjernet – efter patientens ønske – kan der ikke betales erstatning til den skadesudbedrende behandling, der burde have været udført. Der kan ligeledes ikke betales erstatning for udgifterne til den nu ønskede implantatbehandling, hvilket er begrundet i, at tanden ud fra de foreliggende oplysninger ikke er trukket ud som en direkte følge af den knækkede rodfil, men som følge af patientens ønske. Der kan derfor ikke udbetales erstatning i sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 7. december 2010, som anført nedenfor.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 7+ kunne have været reddet ved antibiotikumbehandling efterfulgt af kirurgisk rodbehandling. Nævnet finder, at der ikke er dokumentation for, at De blev informeret herom. Selv om De skulle have udtalt ønske om udtrækning af tanden, er dette således ikke sket på et tilstrækkelig informeret grundlag. Udtrækningen af tanden udgør derfor en skade, som berettiger til erstatning efter Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr.

Der kan derfor ydes erstatning for udgiften til et implantat.  Der skal imidlertid foretages fradrag for de udgifter til stiftopbygning og krone, som De ville have haft, hvis tanden ikke var blevet trukket ud, men skulle bevares. Dette fradrag udgør skønsmæssigt 8.000 kr. Dette er ensbetydende med, at der kun ydes erstatning for udgifterne til selve implantatet (implantatskruen), idet udgifterne til abutment og krone modsvarer det nævnte fradrag.