1828-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig mand, der konsulterede tandlægen første gang den 1. december 1997, hvor der blev foretaget undersøgelse med anvendelse af bite wings. Der blev i den forbindelse noteret obs for caries +6 på tyggefladen. Den 23. august 1999 blev der taget røntgen af 2+ efter traume. Ved kontrol den 11. januar 2000 og 26. september 2000 blev der foretaget undersøgelse og tandrensning. Den 29. maj 2001 blev der igen taget bite wings og foretaget tandrensning. Ved kontrol den 4. februar 2002 og 7. oktober 2002 blev der foretaget tandrensning og undersøgelse. Den 18. juni 2003 blev der foretaget undersøgelse og den 29. marts 2004 og 19. januar 2005 blev der ligeledes foretaget tandrensning. Ved konsultation den 5. maj 2006 blev der konstateret pusflod fra 6+ distalt, hvor det blev målt tandkødslomme på 8 mm og 5 mm mesialt på 7+. Der blev udført tandrodsrensning på 7+ og 6+. Patienten blev desuden orienteret om udvikling af paradentose samt instrueret i anvendelse af el-tandbørste og tandtråd. Den 15. august 2006 henvendte patienten sig igen på grund af ømt tandkød i underkæben i højre side, der angiveligt skyldes forkert anvendelse af tandtråd. Ved kontrol den 11. januar 2006 var der let reduktion af tandkødslommen 6+, men uændret ved 7+. Det blev bemærket, at der blev brugt tandtråd dagligt, at der var moderate mængder tandsten generelt, og at mundhygiejnen generelt var fin. Den 13. september 2007 og 15. maj 2008 foretaget undersøgelse og tandrensning med bemærkning om, at tandtråd blev anvendt af og til, og at bedre børstning ved tandkødsranden blev indskærpet. Ved kontrol den 22. januar 2009 var mundhygiejnen acceptabel, men tråd burde anvendes dagligt. Der blev desuden konstateret belægninger ved tandkødsranden, og der blev instrueret i bedre børstning ved tandkødsranden. Den 29. september 2009 blev der konstateret tandkødslomme på 10 mm ved 6+ distalt. Der blev udført tandrodsrensning og skylning i lommen med klorhexidin. Patienten blev desuden henvist til behandling hos tandlæge med særlig erfaring i behandling af tandkødslidelser. Den 4. januar 2010 blev patienten henvist til kirurg med henblik på fjernelse af visdomstænderne i overkæben og eventuelt i behandling af tandkødskommen ved 6+. Af journalnotat af 2. juni 2010 fremgår det, at patienten stadig konsulterede kirurgen, da der var problemer efter fjernelse af 8+ og 8-. Den 13. juli 2010 fremgår det, at det har været nødvendigt at fjerne 7- på grund af infektion efter fjernelse af 8-. Desuden er patienten af den opfattelse, at komplikationerne kunne være undgået, såfremt behandling var iværksat tidligere.

Patienten søger nu om erstatning for de mistede tænder, den bagerste kindtand i over-munden i højre side, som er blevet skubbet ud af sin korrekte position samt de smerter og ener, som han har været udsat for som følge af, at det under den rutinemæssige kontrol er blevet negliceret at holde øje med visdomstænderne. Desuden for udgifterne, som er forbundet med udbedring af skaderne.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. november 201 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1 jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at det ikke er sandsynligt, at tilstedeværelsen af visdomstænderne kan have forårsaget sammenpresning af de øvrige tænder med dannelse af tandkødslomme ved 6+ som resultat.

Codan konkluderede derfor, at det ikke er overvejende sandsynligt, at dannelse af tandkødslommen ved 6+ kunne være undgået ved tidligere fjernelse af visdomstænderne. Udvikling af tandkødslommen ved 6+ er derfor forårsaget af lokale forhold/ grundlidelse omkring 6+.

Codan fandt endvidere, at det er overvejende sandsynligt, at det er visdomstændernes dybe beliggenhed i tæt relation til nabotændernes rødder, der medfører tab af 7- og muligvis 7+. Det fandtes derfor ligeledes overvejende sandsynligt, at komplikationerne ville være indtrådt, uanset 8+ og 8- var fjernet, f.eks. ved første eftersyn i 1999.

Codan konkluderede derfor samlet, at der ikke med overvejende sandsynlighed findes at være sket skade, der kan anses for omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. november 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det ikke er overvejende sandsynligt, at dannelse af tandkødslommen ved 6+ kunne være undgået ved tidligere fjernelse af tænderne 8+ og  8-. Udvikling af tandkødslommen ved 6+ har derfor årsag i de lokale forhold omkring 6+ og ikke manglende håndtering af situationen.

Nævnet finder endvidere, at det er overvejende sandsynligt, at det er tændernes 8+ og 8- dybe beliggenhed i tæt relation til nabotændernes rødder, der medfører tab af 7- og muligvis 7+. Dermed findes det overvejende sandsynligt, at selv om tænderne 8+ og 8- var fjernet tidligere i forløbet, ville komplikationerne under alle omstændigheder have indtrådt.

Nævnet finder desuden, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den erfarne specialist ville have udtrukket tænderne på et tidligere tidspunkt for at undgå eventuelle skader.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.