Skip to content

1834-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 22. juni 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 14. december 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 11. marts 2008 på grund af smerter. Af journalnotat fra den 12. marts 2008 fremgår det, at der var meget dybt bid, og at tanden +1 var stærkt belastet. Patienten mente, at broen fra +3 til +6 var lidt løs, hvilket dog ikke umiddelbart kunne konstateres. Patienten oplyste, at hun bed sig i ganen, hvilket ikke var tilfældet før broen blev lavet. Den 13. marts 2008 blev bidstillingen drøftet, og der blev snakket om en mulig bidhævning. Den 12. maj 2008 blev tanden 6+ restaureret, mens tanden +3 blev rodbehandlet den 27. maj 2008. Den 10. september 2008 blev der fremstillet en bro -5 til -7. Den 17. september 2008 blev tanden +4 rodbehandlet, og den 10. marts 2009 blev tænderne +3,4 forsynet med stiftopbygninger. Den 3. april 2009 blev der indsat en bro +3,4 til +6. Tænderne 5+ og 4+ blev behandlet med fyldninger den 27. april 2009, og den 28. maj 2009 blev tanden 8- rodbehandlet samt restaureret med krone. Desuden blev tanden 7- ligeledes restaureret med krone. Den 2. juni 2009 blev tanden 8- repareret ved at kronen blev fyldt med plast. Herefter blev der foretaget justering af bid med beslibninger den 27. juli 2009, 3. august 2009, 12. august 2009 og 8. september 2009. Efterfølgende konsulterede patienten 3 andre tandlæger, og hos den ene tandlæge blev der gennemført behandling med en bidskinne i underkæben, der ikke afhjalp patientens gener. Den 14. april 2010 blev der indledt behandling hos en ny tandlæge, som vurderede, at biddet er sænket og underkæben gledet bagud. Det blev aftalt behandling med bidskinne med henblik på fastlæggelse af nyt sammenbid, og herefter måtte der eventuelt fremstilles nye broer/kroner.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. december 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at den behandling, der nu skal gennemføres med bidskinne og fastlæggelse af et nyt bid, skulle være gennemført under alle omstændigheder som følge af en grundlidelse, som var til stede forud for den beskrevne behandling.

Codan fandt det sandsynligt, at patienten har en kronisk belastningslidelse i kæbeled og muskler, men det findes ikke overvejende sandsynligt, at denne lidelse er opstået i forbindelse med behandlingen med krone og broer udført i perioden maj 2008 til juni 2009.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at allerede inden behandlingen blev der registreret dybt bid og påbidning i ganen, og at det har været drøftet, hvorvidt der skulle gennemføres en bidhævning allerede i marts 2008.

Hvorvidt behandlingen med krone i 2008 har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode er alene et spørgsmål mellem patienten og den tandlæge, der har udført behandlingen. Ved uenighed herom henvises der til Regionstandlægenævnet eller til et civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 14. december 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at den behandling, der nu skal gennemføres med bidskinne og fastlæggelse af et nyt bid, skulle være gennemført under alle omstændigheder som følge af Deres grundlidelse i form af bidfunktions-problemer. I den forbindelse findes det ikke overvejende sandsynligt, at bidfunktions-problemerne er opstået som følge af den udførte tandbehandling, selv om problemerne er blevet forstærket i forbindelse med forløbet.

 

 

Nævnet finder således, at der er tale om behandlinger, der ikke er lykkedes og derfor må gøres om. Den behandling, som nu skal gennemføres, kan gennemføres på samme grundlag som før den hidtil gennemførte behandling. Som anført af Codan er omgørelse ikke omfattet af forsikringen.

 

 

Nævnet kan ikke tage stilling til Deres krav om tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger, jf. herved omtalen i Codans afgørelse om, hvordan krav herom kan gøres gældende.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.