1840-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der regelmæssigt siden 1983 har konsulteret samme tandlæge for undersøgelse og behandling. Der er udført en del fyldningsarbejder gennem årene og rodbehandling af enkelte tænder. I perioden fra 1991 til 1003 afslog patienten foreslået kronebehandling af tænderne 7- og 6-, og i 1994 afslog patienten kronebehandling af tanden -6. Den 27. februar 1995 blev der lavet en dyb fyldning i tanden -5 og den 12. august 1997 blev der lavet en yderligere fyldning i samme tand. Den 16. januar 2003 blev der lavet en ny fyldning i -5, og ved undersøgelse den 24. maj 2004 blev der konstateret fraktur af tanden -4, som medførte smerter. Den 26. september 2005 var der smerter fra tanden -5, og der blev konstateret hævelse. Fyldningen blev erstattet med en midlertidig fyldning for observation, og der blev ordine-ret penicillin. Den 10. oktober 2005 blev der lagt en ny fyldning i -5, og det blev noteret, at den var dyb og skulle observeres. På grund af smerter og rodbetændelse blev der indledt rodbehandling af tanden -5 den 20. april 2006. Rodkanalen -5 blev skyllet i flere behandlingsseancer. Herefter blev patienten behandlet af Tandlægevagten den 26. december 2007 og den 28. juni 2008 på grund af smerter i -5. Der blev begge gange udført akut oplukning til rodkanalen.

Patienten skiftede herefter tandlæge, som har fundet et betydeligt behandlingsbehov.

Patienten søger derfor om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

berettigende skade ved behandlingen af tanden -5 og 6+ i henhold til Lov om patient-forsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen af tænderne 6+ og -5 ikke kan anses for at have været den bedst mulige i den givne situation. Der er igennem mange års undersøgelser ikke an-vendt diagnostiske røntgen, ligesom der i vid udstrækning er behandlet med reparationer af eksisterende fyldninger. Påbegyndt rodbehandling af -5 er med overvejende sandsyn-lighed ikke afsluttet med rodfyldning.

Codan fandt derfor, at bedst mulig undersøgelse havde tilsagt regelmæssig anvendelse af diagnostiske røntgen samt rådgivning om behandling med mere holdbare løsninger i større omfang end gjort, ligesom bedst mulig behandling af -5 havde tilsagt afslutning af rodbehandlingen med rodfyldning. På baggrund af de journalisere fund og de fremlagte røntgenbilleder kan der anerkendes skade på 6+, da røntgen viser caries, der vil medføre behov for rodehandling, der kunne være undgået ved tidligere diagnostik.

Forsikringen kan derfor betale rimelige udgifter til rodbehandling, opbygning og krone til tanden 6+ samt implantatbaseret krone regio -5 eller 3-leddet bro fra tanden -4 til -6, dog med fradrag.

Codan fandt dog, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tænderne 7,6- og -6 eller øvrige tænder. Der kan ikke anerkendes skade vedrørende tænderne 7,6- og -6, da patienten for mange år siden afslog foreslået langsigtet behandling med kroner. Desuden er det øvrige behandlingsbehov med overvejende sandsynlighed opsparet behandlingsbehov eller vedligeholdelse, der ikke er omfattet af forsikringsdækningen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 3. januar 2011, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 18. april 2010 viser caries dybt ind i den bagudvendende rod på tanden 6-. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at dette var blevet diagnosticeret tidligere i forløbet, hvorved tanden med overvejende sandsynlighed kunne have været reddet. Forsikringen dækker derfor udgifterne til implantat regio 6- men med fradrag for opbygning og kronebehandling, da denne behandling skulle være udført for at bevare tanden på længere sigt. Det betyder, at erstatning kun ydes for selve implantatskruen, idet abutment og krone svarer til den opbygning og kronebehandling, der skulle være udført under alle omstændigheder. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder ligesom Codan, at den nu nødvendige behandling af tænderne 7- og -6 kan gennemføres på samme betingelser som tidligere. Der er dermed tale om udskudt behandling, som ikke udgør en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

For så vidt angår tænderne 6+ og -5 tiltrædes Codans afgørelse om erstatningens størrelse og omfang.