1861-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen den 6. februar 2007 på grund af akutte smerter i regio +6,7. Tanden +6 var rodfyldt, og der blev konstateret caries i tanden +7, hvorfor den blev behandlet med amalgamfyldning med bunddækning. Den 13. marts 2007 blev der bl.a. konstateret caries i tanden +6, og røntgen viste, at cariesangrebet i tanden +6 strakte sig til knogleniveau. Desuden var der tegn på rodspidsbetændelse på den ene rod. Patienten henvendte sig igen den 4. februar 2008, hvor tanden +6 blev fjernet ved operation, efter at krone var knækket af og rødderne blev fjernet enkeltvis. Den 22. april 2008 henvendte patienten sig igen, da der var opstået en fistel mellem kæbehulen og mundhulen regio +6. Der blev udført operativt indgreb med henblik på aflukning af fistlen, og der blev ordineret antibiotikum. Ved suturfjernelse den 5. maj 2008 var der fortsat fistel, hvorfor patienten blev henvist til behandling på sygehus. På sygehuset blev der den 7. juli 2008 konstateret rodspidsbetændelse på tanden +7, og patienten blev henvist til egen tandlæge for rodbehandling. Rodbehandling af tanden +7 blev indledt den 10. juli 2008 med udrensning og en midlertidig fyldning. Herefter fortsatte behandlingen af fistlen til kæbehulen på sygehuset.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter og godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. 

1. instans afgørelse:

I brev af 12. januar 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandling af tanden +6 i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret diagnostik af eventuel forbindelse til kæbehulen ved udførelse af pusteprøve umiddelbart efter fjernelsen af tanden. Hvis behandling af fistlen var indledt umiddelbart, ville de langvarige gener med efterbehandling med overvejende sandsynlighed være undgået.

Codan fandt derfor, at behandlingen under de givne omstændigheder ikke har været bedst mulig, og forsikringen kan derfor yde erstatning i henhold til erstatningsansvars-lovens regler.

Patienten kan derfor fremsende dokumentation for eventuelle helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste samt eventuel lægelig dokumentation for sygemelding som følge af skaden. Codan fandt dog, at patientskaden ikke har medført eller vil medføre varige følger for patienten og patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 12. januar 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at tabet af tænderne +5 og +7 og dermed behovet for delprotese ikke er en følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme, men har årsag i tændernes grundlidelser. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for varigt mén som følge heraf.

Nævnet tiltræder i øvrigt Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden +6 i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.