1872-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 34-årig kvinde, der den 18. december 2006 fik diagnosticeret dyb caries i tanden -6. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden -6 den 21. december 2006, som blev færdiggjort den 23. januar 2007 med restaurering i komposit plast. Den 9. oktober 2007 blev tanden -6 behandlet med fyldning på den bagudvendende flade. Fyldningen blev omgjort den 9. december 2008. Den 9. november 2009 blev der diagnosticeret rodspidsbetændelse på den bagudvendende rod, hvorefter rodbehandlingen af denne blev omgjort. Den 14. december 2009 var der fortsat symptomer fra tanden -6, og der var mistanke om krone-rodfraktur. Ved kontrol den 15. februar 2010 var der stadig symptomer fra tanden -6. Den 1. marts 2010 blev rodbehandlingen af den bagudvendende rod færdiggjort. Den 2. juli 2010 var der brud af tanden på den fremad mod tungen vendende tyggeknude på tanden -6. Der blev i den forbindelse taget røntgenbillede af tanden uden bemærkninger herom. Den 11. august 2010 blev der foretaget tilslibning af tanden -6 til stiftretineret opbygning, som blev cementeret den 27. august 2010. I den forbindelse er det journaliseret, at der var lette symptomer ved cementeringen. Den 3. september 2010 blev det journaliseret, at der havde været symptomer fra tanden -6 efter cementering af den stiftretinerede opbygning. Ved kontrol den 28. september 2010 var der moderate symptomer fra tanden -6 og det blev konkluderet, at der var sket brud af krone og rod i forbindelse med cementering af den stiftretinerede opbygning.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til tandudtrækning og implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. januar 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen med opbygning tilsyneladende er udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt derfor, at den opståede rodfraktur med overvejende sandsynlighed ikke har årsag i den udførte behandling, men kan derimod henføres som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning. En tilstand, som formentlig er opstået tidligere, hvor der var mistanke om krone-rodfraktur.
Årsagen til den opståede rodfraktur og tabet af tanden -6 er dermed ikke en følge af den udførte behandling, men kan forklares i det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries. Rodbehandlede tænder er sprøde og har en betydelig risiko for fraktur. Udboringen i tanden, der var nødvendig for at gennemføre rodbehandling, svækkede tanden yderligere og øgede risikoen for fraktur.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 28. januar 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at der var en revne i tanden -6 før cementeringen af rodstiften den 27. august 2010. Tabet af tanden -6 har derfor årsag i tandens grundlidelse caries og den efterfølgende rodbehandling og er ikke en følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.