Skip to content

1887-11

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 28. oktober 2011 ændret codans afgørelse af 15. februar 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret samme tandlæge for undersøgelse og tandrensning siden 1979. I perioden frem til 2010 er der systematisk i forbindelse med tandeftersyn foretaget dybdemåling af tandkøds-lommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv. I 1989 blev der taget røntgen og i den forbindelse konstateret pocher på 6-8 mm approximalt og palatinalt på tænderne 2,1+1,2 samt løsning af +1,2 af første grad. Desuden er det noteret, at patienten ville ryge med sidetænderne. Den 12. maj 1992 er det noteret, at patienten ville anvende Q10, som skulle forbedre parodontaltilstanden. Ved kontrol den 17. februar 1998 blev der konstateret vertikalt knoglesvind på tanden 4+, som blev behandlet med Elyzol indlæg. Generelt var der et marginalt knoglesvind på 2-3 mm. Den 23. juni 1998 blev der taget røntgen af tanden 7-, hvor der sås knoglesvind og der blev behandlet herfor. Den 22. august 2001 blev tanden 8+ trukket ud på grund af parodontose, mens tanden 7- blev trukket ud den 23. maj 2003 af samme årsag. Efterfølgende blev der jævnligt foretaget opfølgning af parodontaltilstanden og kontrol af mundhygiejnen. Den 21. februar 2006 blev der konstateret slidte tandhalse på en række tænder, som det ses ved effektiv tandbørstning på blottede rodoverflader. Patienten henvendte sig den 30. juni 2008 på grund af tandpine i 1+. Der blev taget røntgenbillede, som viser udvidet periodontalspalte, og tanden blev rodbehandlet. Ved kontrol den 25. juni 2009 blev der konstateret løsning af +4 og 4- af 1.-2. grad og pocher på op til 3 mm. Der blev behandlet med en tandrensning og Corsodyl. I forbindelse med tandlægeskift blev der den 18. maj 2010 foretaget måling af tandkødslommer, hvor det blev konstateret, at 20 ud af 24 tænder havde fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover. Der blev desuden registreret forøget blødningstendens som tegn på aktiv infektion og fundet løsning af 10 tænder. Tanden +4 blev samme dag trukket ud på grund af total parodontitis. Der blev derfor diagnosticeret et behov for udvidet parodontal behandling med grundig tandrodsrensning, hvilket blev gennemført i perioden juni til juli 2010. Den 15. juli 2010 blev der konstateret, at der efter gennemført parodontal behandling var gode marginale forhold som tegn på godt respons på den gennemførte behandling. Der forventes dog yderligere tandtab på grund af parodontosen.

Patienten søger derfor nu om erstatning for tab af tænder i forbindelse med manglende diagnosticering og behandling af parodontose.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. februar 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt på baggrund af de foreliggende oplysninger, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og dermed er der ikke sket en erstatningsberettigende skade i henhold til loven.

Codan fandt, at patienten har haft en velkendt, dokumenteret og diagnosticeret samt behandlet parodontoselidelse. Der er blevet målt tandkødslommer og efterfølgende behandlet de fordybede tandkødslommer med tandrensning suppleret med medika-mentelt indlæg. Der har ikke været anvendt parodontale ydelser i forhold til sygesikrings-overenskomsten, men patienten har med overvejende sandsynlighed reelt fået behandling svarende til de parodontale ydelser.

Codan fandt, at tabet af knogle omkring tænderne er sket langsomt og i en hastighed, som man kan forvente det med patientens parodontoselidelse på trods af tandlægens behandling og patientens hygiejneindsats.

Codan fandt endvidere, at patientens fortænder har været voldsomt reduceret hvad knoglefæste angår siden 1989, men patienten har beholdt sine tænder i hele denne periode. Man kunne have valgt at trække dem ud tidligere, en behandling som om nødvendigt kan ske nu på samme præmisser som tidligere.

Codan fandt desuden, at tabet af tænderne 8+ og 7- er en følge til tændernes uhensigts-mæssige placeringer og rodanatomi, såvel som tabet af +4 med overvejende sandsynlig-hed skyldes denne tands lidt håbløse rodform i forbindelse med parodontosen.

Codan fandt, at en eventuel erstatning af nuværende manglende tænder og eventuelt fremtidigt manglende tænder er at betragte som udskudt behandling. Det kan foregå på samme præmisser nu som tidligere og er en udgift, som skal betales af patienten.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 15. februar 2011, som anført nedenfor.

 

 

Nævnet finder, at behandlingerne har været præget af en rutine, der ikke i tilstrækkelig grad har kunnet standse sygdommens progression. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er gennemført systematiske registrering af pocher, ligesom der ikke er gennemført den nødvendige dybdegående rensning af pocherne, som er nødvendig hos en patient med parodontitis marginalis adultat progressiva lenta. Desuden er der talrige gange behandlet med Elyzol og skyllet med klorheksidin i pocher på trods af, at det er kendt, at disse behandlinger er nytteløse.

 

 

Nævnet finder derfor, at diagnostik og behandling af paradentosen ikke har været den bedst mulige under de givne forhold, og der er derfor ret til erstatning for følgerne heraf. Retten til erstatning omfatter således udgifterne til nødvendig paradentalbehandling, herunder tandrodsrensninger. Der er endvidere ret til erstatning for følgerne af tabet af tænderne 8+, 7- og +4. Nødvendig paradentalbehandling fremover vil også kunne erstattes, hvis det kan dokumenteres, at behandlingsbehovet er forårsaget af, at diagnostik og behandling ikke var den bedst mulige. Der skal dog foretages fradrag for sparede udgifter, som er begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose var iværksat rettidigt. Patientforsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Dette fradrag fastsættes skønsmæssigt til 500 kr. pr. år i 10 år, i alt 5.000 kr.

 

 

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, inden behandling påbegyndes.


Såfremt der senere måtte opstå tab af tænder som følge af den mangelfulde behandling af paradentosen, skal dokumentation herfor fremsendes til Codan, der herefter vil tage stilling hertil.