1908-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig mand, der den 6. marts 2006 fik rodbehandlet tanden +2. Den 1. maj 2006 blev tanden restaureret med en stiftforankret krone. Kronen var ikke tilfredsstillende, og en ny krone blev påsat den 8. august 2006. Den 16. november 2006 blev kronen afmonteret igen, og rodbehandlingen blev omgjort. Herefter blev kronen genpåsat flere gange, og af journalnotat af 7. maj 2007 fremgår det, at der ingen heling var på rodspidsen. Den 17. marts 2008 blev tanden +2 erstattet med en bro på 3 led fra +1 til +3. Den 11. august 2009 blev tanden +3 repareret med en sølvfyldning.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden +2 samt for udgifterne til behandling af tanden +3.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. februar 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen af 30. januar 2006 viser tanden +2 moden til udtrækning. Tanden fremstår som en rod, der nærmest umuligt ville kunne anvendes som en sikker forankring for en krone. Tanden +2 var således med en høj grad af sandsynlighed tabt allerede inden behandlingen med rodfyldning, opbygning og krone blev påbegyndt i 2006.

Codan fandt endvidere, at et eventuelt krav om tilbagebetaling for de første behandlinger må fremføres over for tandlægen, der har udført behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 11. februar 2011, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det ikke er muligt at konstatere, om det er et tidligere cariesangreb på tanden +3, der ikke er blevet diagnosticeret og behandlet rettidig, eller om der udvikles caries under kappen på +3 som følge af at æts-broen erstattende tanden +2 var løs. Under alle omstændigheder har behandlingen ikke været bedst mulig, og der udvikles derfor et mere omfattende behov for behandling af tanden +3, end hvis den var blevet behandlet på et tidligere tidspunkt.  

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved tanden +3 i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til rodbehandling, opbygning og krone. Priserne i behandlingsoverslag af 1. september 2010 kan godkendes for tanden +3, og regning efter endt behandling skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

Nævnet finder endvidere ligesom Codan, at røntgen af 30. januar 2006 viser, at tanden +2 fremstod som en kort rod. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at der ikke var tilstrækkelig tandsubstans til at fastholde kronen. Tabet af tanden +2 har derfor med overvejende sandsynlighed årsag i tandens grundlidelse forud for behandlingen i maj 2006 og ikke den udførte tandbehandling.